Artikel: Glæden ved at stå ved sine rødder i det lokale

Robert Sand Mortensen er 42 år og står i spidsen for et tøjfirma.

– Klitmøller Collective hedder firmaet. Tøjet skal være fremstillet så bæredygtigt som muligt og bliver produceret i Portugal på mindre fabrikker, og jeg sikrer mig med jævnlige besøg dernede, at alt er i nøje overensstemmelse med dette udgangspunkt.

– Farverne i tøjet matcher havet, stranden, klitterne, og mønstrene kommer sammesteds fra. I vinduet hænger en trøje, der er en nøje kopi af den, min farmor i sin tid strikkede til min far i det samme mønster.

– Vi har en hjemmeside, hvor on-linesalget foregår. Sammen med de 85 fysiske butikker, vi har rundt i Europa. Hjemmesiden er selvfølgelig med fotos herfra lavet af en fotograf godt nok fra København, men han kommer altså fra Humlum; vi er i øvrigt fire ansatte, vores designs bliver lavet af Troels og Bente fra Co-Work, og webdesignet af Sjoerd omme fra Kontorfællesskabet.

– Jeg vil gerne skabe noget ud fra nogen ting, der betyder noget for mig. Derfor tager jeg udgangspunkt i Klitmøllers historie sammen med min egen families historie. Mit brand har havet som cenrum ligesom Klitmøller. Udgangspunktet var fiskeri, skudehandelen, fiskeri og nu surf, som jeg selv var og er en del af. De farver, vi arbejder med i tøjet, er tidløse, afdæmpede, som farverne er i havet og himlen og sandet.

– Havet er det ene ben, som vi står på. Det andet er, at tøjet skal være noget, der kan bæres og bruges i Klitmøller, noget der passer ind i stedet og være bæredygtig ud fra alle principper.

– Tøjet er i en god kvalitet, og det allervigtigste i brandet er vores strik. Strik er brugt gennem århundreder, og derfor er det centralt her. Et gammelt håndværk brugt i en ny sammenhæng med naturmaterialer, økologisk bomuld, lambswool, marineuld, og vi producerer udelukkende i Europa.

– Filosofien er ønsket om, at man måske køber lidt mindre tøj og beholder det lidt længere, fordi det er i en god kvalitet. Gør man det, belaster man miljøet mindre til gavn for alle.

– Hvem træffer beslutningerne?

– Det gør vi fire her i diskussion og samtale. Jeg som boss ville jo være godt dum ikke at gøre brug af hver enkelts kompetence og erfaring. Vi har nogle dygtige folk ansat. Det er rart, når man er ansat sådan et sted, at man så også har noget at skulle have sagt, ikke? Jeg ser ikke mig selv som enehersker og dikterer alt, men i sidste ende er det mig, der træffer beslutningerne.

– Navnet Klitmøller Collective er specielt ved, at ø´et bevares i udlandet.

Så Robert fastholder det danske ø og fortæller udlandet, at vi har noget, de ikke har. Plus noget ordentligt tøj at have det i.

– Til gengæld bruger vi ordet “Sale” og ikke “Udsalg”, idet vi har mange udenlandske kunder her.

– Vores mål er at nå op på 100 butikker, når vi er færdige med det Sale, vi har nu.

Billedet yder ikke tøjet fuld retfærdighed. Du må selv hen og vurdere kvaliteten. Klik her.

Lukket for kommentarer