Historie: En fødselsdag, der ville noget

  

Man kan blive smittet af mange ting. Jeg forstår, at trenden lige nu for nogen går på, hvem der kan arrangere den mest spektakulære fødselsdagsfest, hvor alle vennerne inviteres, og man giver den max gas, en kliché fra snakkeradioen, hvor jeg tænkte, at det dog var et underligt efternavn, ham Max havde.

Forleden havde min kone rund fødselsdag, altså virkelig rund, og denne gang ville jeg gøre lidt ud af det. Hun har egentlig altid bebrejdet mig, at jeg aldrig gik særligt meget op i den slags. Sandt nok. Til gengæld har jeg heller aldrig selv forlangt noget særligt, når det var min fødselsdag. Så jeg havde taget mig alvorligt sammen. På dansk: Sindssygt megaoverdimensioneret sammen.

I sig selv blev hun voldsomt overrasket over at finde levende lys, blomster og dannebrogsflag på et veldækket morgenbord, altsammen udført af mig, der var stået op klokken lort for at nå det hele! Jeg undlod dog at synge for hende. Somme tider bliver folk gladere for det, man ikke gør.

Efter morgenmaden kørte vi tilsyneladende ud i det blå.

Men …

I Ålborg Lufthavn stod alle vennerne og råbte og skreg med flag, hvorefter vi gik ombord i SAS SK1298. I London indtog vi Covent Garden, hvor vi spiste på Porters English Restaurant (hvad ellers?), hvor en fremragende udgave af den bedste britiske madtradition ventede os. Efter et smut oppe i London Eye gik turen tilbage til Heathrow, hvorfra vi fløj til New York. Her overnatning på Mandarin Oriental Hotel efter nogle heftige timer i baren med slørede øjne og velourbefængte tunger.

Vi nød næste dag den helt usædvanlige beliggenhed 35 etager over jordens overflade i Time Warner Center i det sydvestlige hjørne af Central Park med frokost på Asiate, som afsluttedes med en drink eller to i hotellets lounge med udsigt over Columbus Circle og Central Park South samt Upper East Sides silhuet.

Herefter som sidste punkt besigtigelse af Ground Zero, men vi gik ikke ind i shoppingcentret. Det er sgu alligevel for kikset. Så var der tid til et regulært tilbagetog, og kursen blev sat mod Danmark et par timer senere.

I Ålborg sagde vi trætte og mætte farvel til vennerne og kørte den lange tur hjem i den lækre Golf Sportsvan med DSG og hele molevitten.

Konen var helt stille i lang tid, og jeg tænkte, at hun nok lige skulle fordøje alt det skønne, hun havde oplevet. Måske var hun så lykkelig, at hun ikke turde sige noget af angst for at komme til at græde.

Men pludselig vendte hun nogle ret så stramme læber om mod mig:

– Har du glemt, at jeg ønskede mig et Julienne-jern?

Historien stammer fra denne samling noveller, der kan fås på Saxo. Klik på billedet.

3 Kommentarer

  • Det var dog en sød fødselsdagshistorie, jeg har hørt den samme i anden forklædning på et kursus om “noget med glæde ved livet”(kan ikke helt huske titlen, men det var en mandlig sygeplejerske, der talte om afvænning af dårlige vaner, positiv tænknings betydning for bl.a.kræft) for mange år siden, der gik turen dog til Paris – jeg har også et par selvoplevede fødselsdage, hvor jeg som regel vil stikke af, men hvor jeg blev indfanget til surprise-party i min søsters have. Rigtig god Klitpost Finn, tak for at læse med. kh m&m`s

  • Ja, hvem der bare havde råd til sådan en tur. Hvis manden inviterede mig til New York var der ihvertfald ikke råd til anden ferie hele året.

  • hvor er jeg glad for at min mand ikke læser med. Han kunne få ideer og jeg har et juliennejern.