Info: “Hjernesvindler”

Torsdag den 18. januar klokken 14 fortæller jeg på Klitrosen om min bog “Hjernesvindler”.

Den 70-årige forhenværende dansklærer Tommy er vant til at have kontrol over alting. Han mener for eksempel ikke, at der er noget i vejen med ham, selv om andre siger, at han har en begyndende demens, at hjernen svinder ind. Det vil han modbevise ved at skrive om sin pensionisthverdag og på den måde tale til læserne.

Han er utilfreds med, at andre vil bestemme, hvad der er virkelighed.

Hans to voksne børn, Stein og Mai, prøver at hjælpe ham med at komme på plejehjem, hvilket han absolut ikke skal have noget af. Naboen, Frede, mener, han skal fylde sin tilværelse med noget frivilligt arbejde og ellers hygge sig på værestedet “Æ Kuk”. Tommy synes, at ægteskabet med Signe er det bedste, der er sket for ham i sit liv, men på det seneste er noget gået helt skævt, vurderer han.

Så mens han med sarkasme, ironi, sort humor og en del god rødvin desperat prøver at fastholde og kontrollere sit liv, som han plejer, løber samme liv ud mellem fingrene på ham.

For at kunne skrive bogen har jeg været i kontakt med mennesker, der er berørt af sygdommen. Det er en svær lidelse, ikke mindst for de pårørende. Min bog påstår, at det formentlig er endnu sværere at være dement og langsomt erkende, at man selv forsvinder.

Det er nødvendigt at melde sig til hos Ella på 2440 1195 af hensyn til kaffen, entré kr. 40.

Bogen kan i øvrigt købes hos SPAR Klitmøller

Skriv en kommentar!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *