Artikel: Ikke flere turister for enhver pris

– Hvordan skal udviklingen i Klitmøller være?

– Jeg mener, at en by som Klitmøller skal bevare sit særpræg. Derfor skal udviklingen ske i overensstemmelse med befolkningens ønsker og med respekt for naturen.

– For mig er det afgørende, at alt, der sker af nyt i byen, sker på det grundlag af de lokalplaner, man en gang har vedtaget. Det sikrer, at befolkningen ikke mister tilliden til systemet.  Jeg tænker alment og principielt. Jeg vil gerne være med til at bevare Klitmøller som en attraktiv by med et enestående naturområde af hav og nationalpark omkring sig og med tilfredsstillende leveforhold for beboerne.

Bendt Grandjean-Thomsen sidder på den sidste arbejdsdag og taler med KlitPosten.dk. Han har solgt sit 35 år gamle sommerhusudlejningsfirma til Sol og Strand og forlader kontorstolen her efter nytår. Med en imponerende og misundelsesværdig hukommelse redegør han for selv små detaljer med datoer, klokkeslet og andre fakta uden en eneste gang at holde en eneste komme-i-tanke-om-pause.

Født på Tunø i 1953 som den yngste af et par tvillinger og i forvejen indehaver af en storebror og storesøster. Faderen var sognepræst, født 1920, og lever endnu. Nu er Bendt selv på vej til at blive folkepensionist, og han glæder sig.

– Men det er på samme tid vemodigt at sige farvel til alt det her, siger han og slår ud med hånden over sine kontorlokaler, hvor afdækning og malerspande afslører, at Sol og Strand vil have andre farver.

– Jeg vil fiske lidt og ellers se tiden an.

– I 50´erne købte mine forældre grund i Vangså og byggede et lille sommerhus der, og derfor var jeg allerede dengang særdeles hjemmevant i Klitmøller. Fra Tunø flyttede vi i nærheden af Randers, hvor jeg blev student. I 1975 efter overstået værnepligt fik jeg vikarjob på Hanstholm Skole, og da det udløb, foreslog min inspektør mig at tage en lærereksamen. Den tog jeg i Silkeborg, og samme år fik jeg igen ansættelse på Hanstholm Skole. Det blev kombineret med nogle timer på Klitmøller Skole.

– Ja, du skal nok skynde dig, kom min inspektør en dag med mit skema, ­– for når du er færdig her 10.50 skal du til Klitmøller, hvor timen starter 10.55. Så ungerne fik fri fem minutter før i Hanstholm, og jeg susede på min motorcykel på kystvejen til Klitmøller og nåede det. Sådan lige og lige.

– I begyndelsen af firserne tilbragte jeg meget tid på landingspladsen, hvor jeg var fritidsfisker; dengang måtte man jo gerne sælge de fisk, man fangede, på stranden eller til auktionen. Jeg  fik af og til forespørgsler fra tyskere om, hvor de kunne leje sommerhuse. Når jeg nu alligevel havde gang i formidlingen, besluttede jeg at starte Klitmøller Sommerhusudlejning, www.klitmoeller.dk, i 1983. Det startede noget langsomt, men allerede efter et par år strømmede det ind med tyske lejere.

– Jeg har vel haft en 60- 70.000 lejemål i de 35 år svarende til omkring 2,5 millioner overnatninger. Sådan cirka. Mange er gengangere, og det viser, at folk må være tilfredse. Nu er nogle af dem kede af, at jeg holder.

Bendt læser en mail op fra en skuffet tysk lejer, der mener, han skulle have underrettet alle sine lejere personligt:

– Det kunne jeg ikke; det er alt, alt for mange, alt for uoverskueligt, og desuden har alle lejere nøjagtigt de samme muligheder fremover, som de havde med mig.

Af og til bliver vores samtale afbrudt af ansatte eller lejere, der kommer forbi for at sige farvel.

– Det er min sidste arbejdsdag, så …, siger Bendt undskyldende og haster ud i forkontoret:

Lukket for kommentarer