Om mig selv

Som 15-årig gik jeg med aviser for at tjene til min første  båndoptager, så jeg kunne høre The Beatles, når jeg ville. Jeg uddelte Flensborg Avis i Kollund i Sønderjylland, og en dag kom en gammel, hvidhåret mand og begyndte at snakke til mig.

– Vil du være journalist, spurgte han. – For er du interesseret, er du velkommen som elev på avisen.

Det var Jacob Kronika, der på det tidspunkt var chefredaktør, og jeg takkede mange gange. Så kørte jeg hjem til min far, og vi fik en voksen-til-voksensnak om min fremtid. Det var på høje tid, for fremtiden venter ikke.

Jeg ville være lærer, men kunne også godt tænke mig at blive journalist. Ikke bare på grund af Jacob Kronika, men fordi det at skrive stil i skolen var det, jeg bedst kunne lide.

– Der er jo juni, juli og august, sagde min far, – og du har fri hver weekend. Og efterårsferie og juleferie og påskeferie og Kristi Himmelfartsferie og pinseferie og Grundlovsdag og Store Bededag og …

Efter studentereksamen begyndte jeg derfor på seminariet i Haderslev i 68 og afsluttede mit skolearbejde i 2009, hvor jeg – oh rædsel! – blev pensioneret.

Uha, uha. Der gik formentlig to dage, hvor jeg sad med hånden under kind og så ud ad vinduet over på kirkegården. Nå, sagde min kloge kone den tredje dag om morgenen. Skal du bare sidde der?

Så åbnede jeg min computer og begyndte at skrive, og siden har den ikke været lukket. Jeg har åbenbart skullet indhente noget, for herefter har jeg  begået et hav af bøger af stærkt svingende kvalitet.

I de seneste par år har jeg været så heldig at skrive artikler til Hanstholm Posten og kunnet kombinere min skrivelyst med den sælsomme livserfaring, at fremmede mennesker både er interessante og venlige og hjertelige og bare nogen, man ikke kender. I venteværelser, hos købmanden, i centret, på sportspladsen, alle steder. Som interviewer lærer man noget om ydmyghed og at lytte for at kunne forstå.

Det har naturligvis været saglige artikler, jeg har bedrevet for ugeavisen; man kan ikke i et seriøst organ som Hanstholm Posten skrive satire. Da jeg blev fyret på grund af besparelser, blev jeg faktisk ked af det. Følte mig vraget og sat hen i krogen: Bliv der; der er ikke brug for dig mere, gamle mand. Indse dog, at høj alder er et handicap.

Men så kom en del mennesker og sagde til mig, at de havde læst mine artikler med stor interesse og syntes, det var ærgerligt, at jeg ikke kunne fortsætte. Så jeg tørrede øjnene, pakkede mine kiks sammen og brugte min 70 års erfaring i at tænke nyt og – lavede denne blog, som er en form for hjemmeside. Mikael fra SPAR Klitmøller var straks parat til at støtte mit projekt, og nu er jeg i gang med at skrive en slags ugeavis for Klitmøller og omegn (omegn= alt det øvrige Thy, dog særligt Hanstholm og Thisted), og da det ikke går med æøå, kan den selvfølgelig ikke hedde KlitmøllerPosten, og da jeg ved siden af den lokale satire også vil holde fast i almindelige artikler, kunne den heller ikke hedde SatirePosten.

Jeg håber, I giver den en chance, jeg har i hvert fald en del satireartikler på lager stammende fra lokale begivenheder. Der er også nogle lokale politikere og andre honoratiores, som jeg nu har mulighed for at drille, hvilket jeg ikke kunne gøre før. Håber, I vil lægge en kommentar, hvis det falder for.

God fornøjelse!

PS. Jeg skriver også bøger, klik her!

Tilbage

Lukket for kommentarer