Artikel: Havfruefesten

Birthe Tove fra Teutonia, Lions Club

Havfruefesten i Klitmøller er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor Teutonia samler penge ind til et godt formål.

Birthe Boesen og Tove Røge Nielsen fortæller, at det er en god dag. Masser af kvinder er strømmet til, og kun få mænd. Misforstå mig ikke; de er ikke glade, fordi der mangler mænd. Det er bare en konstatering. Udstiller man strikketøj, broderier, små malerier og den slags samt kaffe og kage uden samtidig at have sørget for en fustage fra Thisted Bryghus, skal man altså påregne, at mændene bliver borte. Undtaget dem der af hustruen har fået besked på at gå med.

Burde I ikke have en stand til mænd, elektronik eller computere eller sådan noget?

Damerne slår bare en skraldlatter op.

– Måske, siger de. – Vi kan jo prøve til næste år!

Men jeg tror dem ikke over en af de nyrenoverede dørtærskler i Redningshuset. Det har de sikkert glemt alt om til næste år.

Teutonia er en underafdeling af Lions Club, Hanstholm, der støtter en masse velgørende projekter. Her ses nogle af modtagerne 2017:

Hanstholm Kunstforening  kr.     3.000,00
Tjernobylforeningen  kr.   11.000,00
Møllehusets musikfestival  kr.     3.000,00
Hanstholm skoles venner  kr.   10.000,00
Fangekoret  kr.     5.000,00
Teater, 4,1 promille  kr.     2.700,00
Home Start  kr.        902,94
Julekurve til trængende  kr.     2.500,00
Holdning og Handling  kr.     3.754,94
Lions Katestrofehjælp  kr.     5.000,00
Ungdomslejr  kr.     2.040,00
Lions Adventure  kr.     6.000,00
Lions Pris  kr.     2.000,00
Anja Loven  kr.     5.000,00
Klitmøller Skole  kr.   10.000,00
Hanstholm Krocket klub  kr.     3.000,00
Ræhr Bytorv  kr.   10.000,00
 Hanstholm IF   kr.   10.000,00
Hanstholm Rådet  kr.   25.000,00
 Ballerum Tærskeværk   kr.     1.000,00
Surfklubben Nasa  kr.   10.000,00

I år går overskuddet til Lions Mæslingeprojekt, læs mere på deres hjemmeside.

Lukket for kommentarer