Johan Johansen: Hvad med parallelsamfundet Christiansborg?

Johan Johansen

Folketinget arbejder som bekendt på at bekæmpe parallelsamfund og ghettodannelser.
Jeg tror, de har glemt ghettodannelsen og parallelsamfundet Christiansborg!

Der er noget, jeg ikke synes, at vi hører så meget om.

Der er nogle meget samfundsskadelige tendenser i deres ghetto.
De bevilger sig selv lønforhøjelser, selvom det folk, de er ledere for, ikke må få lønforhøjelser. De bevilger sig selv store godtgørelser, mens dem, der har betalt for dem, skal skære ned på ydelser. Når de laver fejl, der koster milliarder af kroner, har de magt til at dække over hinanden. Når de gang på gang lover at gøre noget ved det – uden at gøre noget, kommer de til at fremstå som upålidelige.
Det er meget farligt for udviklingen i et tillidsbaseret samfund.
Parallelsamfundets adfærd får på den måde meget dyre og nærmest forbryderiske konsekvenser. Ikke kun for den samtid ghettoen eksisterer i – også for efterkommerne.
Derfor er det meget vigtigt at netop dette parallelsamfund ikke bliver glemt i denne diskution.

1 Kommentar

  • Du har fat i noget der jeg er helt enig