Anmeldelse: The only one

 

    🍸🍸🍸🍸🍸

Solone hedder julerødvinen, som jeg har testet. Den kan købes hos SPAR Klitmøller for kroner 225,- og er derfor ikke sådan uden videre en vin, alle gider smide ned i kurven.

 Den er endda nedsat med et ikke ubetydeligt beløb, men SPAR Klitmøller har valgt at sætte lidt ekstra på julen i år til de kunder, der er kræsne nok til at betale prisen.

Ser man på etiketterne på forsiden og bagsiden, falder det mig i øjnene, at denne italienske primitivo (druen er den samme som den californiske Zinfandel) oppebærer hele 17%. Det er tæt på at være hedvin! Kan de ekstra % så smages? Det kan ikke blot besvares med et ja eller nej.

Det første, man fornemmer, når man har lukket flasken op, er en behagelig og stærk duft af brombær, lakrids og rom. Du læste rigtigt. Rom. Jeg tager en mundfuld og lader den kølige italienske monstervin køre lidt rundt i munden. Jeg brænder mig ikke, men det er stærk kost! Den har en aroma, jeg næsten ikke kan huske, at jeg har været ude for før. Længe efter at jeg har sunket vinen, kan jeg smage den. Den holder så længe, at et glas af disse dyre dråber næsten er for meget til et måltid mad.

Den kan stærkt anbefales til juleanden. Ingen nok så fed andesteg kan tæske Solone Primitivo Salento. Nu klør du dig i håret: Bør jeg virkelig købe så dyr en vin? Hertil er kun at sige, at én gang i år synes jeg, du skal anskaffe dig en dyr vin. Prøve at smage forskel på en dagligdags vin og denne SofiaLorenbombe. Bare én gang. Måske vil du fremover sværge til dyr vin. Måske er der andre ting, du kan undvære for at få råd. Tag en billigere ferie. Brug dit tøj dobbelt så længe som planlagt. Hold op med at abonnere på Netflix og den slags tidskrævende medier. Vask selv din bil. Sig til ungerne, at de selv må skaffe lommepenge ved for eksempel at vaske andres biler.

Nu har du allerede sparet så meget, at du kan købe en flaske om ugen hele 2018.

Et tip: Drik rødvin en smule koldere, end du plejer. Når du tager en mundfuld, prøv så at beholde den i munden et stykke tid og mærk, hvordan smagsstofferne vikler sig ud ved at blive opvarmet. Skål!

(Antal🍸af 5 er en relativ vurdering til prisen)

 

 Vinen er nedsat fra kr. 300,-.

Artikel: Min juleaften i 1966

12 år og midtersøgende, ca. 1959

 

Jeg var 19 år og kulturberiget gymnasieelev og skulle holde jul hos min 76-årige, tunghøre morfar. Han boede på Als og var alene. Mormor var død fem år tidligere, og hans hjemmeboende søn var død året før, og tilbage i hans familie var kun min mor – og så mig.

Mine forældre var blevet skilt to år før, så jeg havde aftalt det sådan, at mor skulle fejre jul med morfar og mig, mens mine to søstre på 8 og 14 skulle hjem til far og holde jul der sammen med hans nye kone. Min 43-årige mor kom fra Sjælland, hvor hun nu boede og arbejdede, og hvor hun ikke kendte nogensomhelst, og vi startede med kaffe og en god snak. Hun nynnede og virkede glad over at være hjemme igen. Jeg sagde som sædvanligt det forkerte og spurgte, om hun savnede far, og hvordan hun havde det med, at pigerne var hos ham denne juleaften, og så blev hun tavs.

Morfar så på hende og foreslog, at vi skulle have en lille svot. Vi drak en kop kaffe med snaps og sukker i, og så gik morfar og jeg os en tur, mens mor begyndte på andestegen.

Vi snakkede godt sammen, morfar og jeg. Han ville ikke fortælle særligt meget om krigen, men jeg fik da listet ud af ham, hvordan julen havde været ved fronten i Frankrig. Han var senere blevet hårdt såret i slaget ved Somme, overlevede, men ville ikke snakke om det.

Da vi kom hjem, duftede hele huset af andesteg. Jeg satte mig ind i stuen, og morfar så efter kaminen for at hælde mere koks på. Jeg havde lige startet Händels Juleoratorium og slået op på Martin A. Hansens Løgneren, da der lød et voldsomt rabalder ude fra køkkenet.

Mor bandede og svovlede, hvilket ikke lignede hende, og hun sad på hug og bøvlede med andestegen, der lå på gulvet foran den åbne ovnluge:

– Den smuttede sgu for mig, mumlede hun. Hun prøvede at tage fat i anden med et viskestykke, men mistede balancen og faldt over til siden. Hun lugtede af snaps. Jeg hjalp hende op på en stol og tog anden med viskestykket og fik den over i vasken. Jeg fik den rengjort under vandhanen og tørrede den, så godt jeg kunne og så over på mor:

– Skal den vendes? Så skal jeg jo vide, hvilken side der nu skal vende opad …

– Ja, den anden, du kan for helv … sgu da nok forstå, det skaaaal være den aaaaanden side …

Jeg rystede på hovedet og studerede anden og valgte så den side øverst, der så mindst stegt ud. Eller skulle det have været omvendt? Jeg lagde den forsigtigt ned i bradepanden i ovnen, der stadig var tændt.

– Hvor længe skal den have, mor?

Hun vinkede bare og fik sig kantet ud af køkkenet og gik hen til trappen ovenpå. Der var lyde derudefra, så jeg gik ud og så hende stå med begge hænder klamret om rækværket.

– Nu skal jeg hjælpe, sagde jeg og nærmede mig.

– Nej, du skal fanme ikke hjææææ …

og stødte mig væk. Hun klavrede forsigtigt trin for trin helt op og forsvandt ind på sit værelse.

– Mor er fuld, forklarede jeg morfar, der i det samme kom forbi med den tomme koksspand.

– Er hun fuld, gentog han og rystede på hovedet. – Det forstår jeg ikke. Jeg har ikke hørt noget.

Jeg gik tilbage til stuen og slukkede for Händel.

 

Et par timer efter kom hun ned, og vi gik til bords, og hun så friskere ud. Anden var mør og smagte godt, men den var noget lunken. Kartoflerne og sovsen var kold. Risalamanden havde mor glemt, så den var der jo ikke noget i vejen med.

Da vi skulle til gaveuddelingen, faldt hun om.

Jeg kunne ikke vække hende og ringede efter vagtlægen. Doktor Henriksen kom lidt efter, han havde noget andelår siddende i skægget, men vi fik mor bugseret i seng, han gav hende en sprøjte og sagde til mig, at vi næste dag skulle kontakte ham igen.

Morfar og jeg satte os hen til træet, tændte lysene og fordelte gaverne. Jeg gav ham en flaske snaps, og han gav mig Jacob Paludans Jørn Stein.

Næste dag blev min mor indlagt på først en somatisk afdeling, siden en psykiatrisk.

Artikel: Pusser i æ vinne

50´erne foregik for mit vedkommende på den måde, at jeg voksede fra at være 2,8 år til at blive 12,8. Der skete ret meget for mig i den periode.

Hver jul betød en ny julekalender med 24 låger, bag hvilke der gemte sig en tegning. Det kunne være en tegning af et rensdyr eller en nisse eller en kane eller noget snevejr. Den 24. havde altid en tegning af et tændt og pyntet juletræ. Det var sådan noget, vi børn blev udsat for af den tids curlingforældre.

Mine forældre var fattige, så det nyttede ikke meget at tigge om slik, is eller andet fra købmandens mest spændende hylde.

– Vi har ingen penge til slik til dig, sagde far og sugede cigaretrøg ned i lungerne.

I Sønderjylland, der næsten er lige så god som Thy, for vi siger også “æ”, havde vi til gengæld en anden moderne slik-hjælps-ordning samtidig med kalenderen. Vi stillede om aftenen vores hjemmesko i vindueskarmen, og sim-sala-bim: Næste morgen havde nissen været der og lagt noget chokolade, lakrids eller andet slik i.

Første jul, hvor jeg prøvede det, blev det en overvældende succes. Vi tænkte på det mageløse i at få et stykke chokolade hver morgen. Husk på, det var lige efter krigen. Den 24. lå der farvekridt og en tegneblok i skoen. OK, nå, ingen chokolade. Nissen tænkte nok på, at tiden kunne være lang på netop denne dag. Min begejstring over arrangementet var stadig over middel.

Så meget over, at jeg den efterfølgende sommer gentog kunsttykket og satte min “pusse” op i vinduet. Næste morgen måtte min mor så fortælle mig, at nissen kun kom til jul.

Jeg stod op og gik ud og sparkede længe en fodbold ind i plankeværket.

Artikel: Julekalenderens historie

I samarbejde med Wikipedia, den frie encyklopædi, og lettere modificeret og tilpasset KlitPosten.dk.

En julekalender er en kalender startende med 1. december og sluttende med 24. december – altså juleaften, også i Klitmøller.

Julekalenderen kommer oprindeligt fra Tyskland omkring 1903 og består traditionelt af to stykker karton oven på hinanden, hvori der skæres eller prikkes huller til 24 låger i den øverste, så man hver dag kan åbne en låge, og et gemt motiv træder frem bag lågen. Hele kalenderen har i alle årene vist varianter af samme tema: Noget med sne, hyggelig stemning, julemandskanekørsel og masser af lys.

En variant af julekalenderen er slik-julekalenderen, hvor der gemmer sig chokolade til glæde for tandlægerne.

Pakkekalenderen eller gavejule-kalenderen er ofte en delvist hjemmelavet kalender, hvor pakkerne er indkøbt separat og tilpasset modtageren. Thisted Bryghus har nappet ideen til en julekalender med 24 forskellige øl, en i øvrigt glimrende måde at forberede travle mænd på, at julen kommer.

En variant af denne kalender er adventskalenderen med en gave til hver søndag i advent.

Skrabekalenderen er en kombination af skrabelodder og julekalender.

Efterhånden tilbyder en del online-fototjenester julekalendere, der er gjort personlige med kundens egne digitale billeder.

DR og TV 2 udgiver en tv-julekalender, hvor dagens låge afslører et motiv til dagens afsnit. Overskuddet fra DR’s kalender går til børn i u-lande, mens overskuddet fra TV 2’s kalender går til Julemærkehjemmene i Danmark.

Julekalender i fjernsynet er en tv-serie i 24 afsnit, hvor julen overraskende nok er det centrale tema. DR skabte hurtigt en tradition i 1962 med kalenderen Historier fra hele verden målrettet børn, og tv-serien blev understøttet af en almindelig kalender, fra 1977 kaldet Børnenes U-landskalender, som stadig kan købes overalt. Overskuddet går til et projekt i et U-land.

1990 udvidede TV2 begrebet ved at lancere den første egentlige voksen-julekalender, Jul i den gamle trædemølle. Det blev en succes, som blev gentaget de følgende år, og først 10 år senere bidrog DR med deres første voksen-julekalender.

En af de mere kendte julekalendere i Danmark er TV2’s Alletiders Jul, der blev vist i 1994. Denne kalender blev så populær, at der i de efterfølgende år blev lavet 3 efterfølgere, samt en biograffilm, Pyrus på pletten. TV2 viste i 2005 julekalenderen Jul I Valhal, som i 2007 blev fulgt op af filmen Guldhornene.

Den største voksensucceskalender må dog nok være De Nattergales The Julekalender fra 1991, der  genudsendes gang på gang og nu hvert år med sine ukorrekte indslag.

I år har DR ikke færre end ni julekalendere. Den 10., den med dronningen på kontanthjælp, blev skrottet, da ledelsen fik kolde fødder over det venstredrejede. Ikke så godt her lige op til det nye medieforlig er ræsonnementet uofficielt.