Årets thybo har markeret sig og gjort Thy kendt (1 af 2) (Fakta om prisen)

Lars Riis var på bjergklatring 3. januar og måtte modtage prisen in absentia. Han sendte derfor denne takkevideo

Hele artiklen her er hentet fra Sparekassen Thys hjemmeside

Lars Riis og modebrandet ELSK har gjort sig bemærket i hele Danmark. Og især i Thy, hvor Lars Riis fredag den 3. januar 2020 fik tildelt prisen som "Årets Thybo 2019".

Prisen som årets thybo uddeles hvert år til Thy Erhvervsforums nytårskur. I 1998 blev prisen indstiftet i samarbejde mellem det daværende Thy Erhvervsråd og Sparekassen Thy.

Ole Beith, direktør i Sparekassen Thy, gav prisen til Lars Riis med følgende begrundelse: (Uddrag fra talen)

"Lars Riis skal modtage prisen som årets thybo for hans indsats for:

  • At følge hjertet og lysten til at udfordre den etablerede modebranche
  • Hans vilje til at følge instinktet og troen på at forretningsmodellen bærer på den lange bane
  • At han som iværksætter tør sige nej til de store og ikke kigge på kort profit.
  • Hans evne til at skabe nye arbejdspladser i et innovativt miljø
  • og ikke mindst dermed også være med til at sætte THY på landkortet - alt sammen på en bæredygtig måde

Brandbygger

Der er altid et hold bag en virksomhed. Men vi har alligevel synes, at Lars Riis skal have prisen som årets Thybo, fordi han er hovedinitiativtager, kulturbæreren og ”brand-bygger", der dermed sætter Thy på landkortet.

Det er jo netop det, vi sætter pris på i kommiteen. At man er med til at sætte vores egn på landkortet, og det gør Lars og naturligvis resten af holdet, der i dag består af 11 medarbejdere.

Vi taler altså om et firma og en stifter, der tror så meget på konceptet, at man ikke lader sig rive med og skalerer op og profitmaksimere, selvom det kan være nærliggende.

Hvem siger f.eks. nej tak til at levere til store kæder, selv om der er gode ”korte penge” i det – det gør Lars og ELSK. Hvem donerer 1% af omsætningen til klodens ve og vel – det gør Lars og ELSK.

Det er heller ikke mange, der faktisk lukker butikken på black Friday, men det gør Lars og ELSK – eller det gjorde de jo faktisk ikke her sidste gang. Nej, de donerede 100% af omsætningen til klodens ve og vel.


Prisen til Årets Thybo er i 1998 indstiftet i et samarbejde mellem daværende Thy Erhvervsråd og Sparekassen Thy og gives til en person, som har markeret sig og gjort Thy kendt.

Ӂrets Thybo" tildeles indenfor en af kategorierne:

  • Erhvervs initiativer
  • Sportslige præstationer
  • Turistmæssige tiltag
  • Kulturelle begivenheder

Udvælgelseskommiteen består af

  • Direktør fra Thy Erhvervsforum Kim Bak Kristensen
  • Bestyrelsesformand for Thy Erhvervsforum Lars Torrild
  • Borgmester Ulla Vestergaard
  • Bestyrelsesformand i Sparekassen Thy Jacob Schousgaard
  • Direktør i Sparekassen Thy, Ole Beith

En bronze statuette af Limfjordspigen/Thisted Pigen udført af kunstneren Henning Wienberg.

Statuetten er lavet på et af Danmarks eneste tilbageværende bronzestøberier, hvor også originalfiguren er lavet i 1947, men altså først opstillet i 1956.

Statuetten har været udstillet på Charlottenborg i København, hvor den fik meget rosende omtale, og Henning Wienberg fik kunstakademiets guldmedalje overrakt af Kong Frederik den 9.

Rettighederne til reproduktion, markedsføring m.v. erhvervede Sparekassen Thy i 1998.

Prismodtagere gennem tiden

  • 2018: Jan Hansen, Fiskeriformand
  • 2017: Casper Steinfath, Stand Up Padler, Klitmøller
  • 2016: N.C. Christensen, N.C. Christensen & Sønner
  • 2015: Mogens Nielsen, Dragsbæk Magarinefabrik
  • 2014: Jes Holm Sørensen, Hanstholm Fiskeauktion
  • 2013: Hans Peter jarl Madsen, formand for Thy Rock
  • 2012: Preben Nørgaard Christensen, Organist, Thisted Kirke
  • 2011: Niels Jørgen Pedersen, formand for Landbrug & Fødevarer
  • 2010: Cold Hawaii, Klitmøller
  • 2009: Per Bjørndal, EUC Nordvest
  • 2008: Henrik Amby Jensen, Global Wind Power A/S
  • 2007: Skovrider Ditte Svendsen, Skov- og Naturstyrelsen Thy
  • 2006: Ulrik Malle, barnevognsforhandler, Malle Barnevogne, Snedsted
  • 2005: Peter Klemensen, brygmester & direktør, Thisted Bryghus, Thisted
  • 2004: Mogens Nielsen, direktør, Sjørring Maskinfabrik, Sjørring
  • 2003: Søren Dahl, musiker, DR/P4 Café Hack-vært, Århus
  • 2002: Thomas Jørgensen og Klaus Sørensen, indehavere af Diskotek Dampmøllen, Thisted
  • 2001: Lars Toft Hansen, ingeniør, Firmaet Houe og Olsen, Thisted
  • 2000: Brdr. Bent og Henning Søgaard, Ideal Vinduet, Hurup
  • 1999: Proff. fodboldspiller Jesper Grønkjær, FC-Ajax Amsterdam
  • 1998: Havnemester Christian Christiansen, Hanstholm

 

Andre indlæg, du vil synes om

Skriv en kommentar!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *