ABIK, Aktive – små – Børn i Klitmøller, har også aktive forældre

Majbritt Smits Kok er interesseret i at renovere legepladsen på Otto Madsens Vej, da den trænger. Hun vil gerne være med i et udvalg og stå for at indsamle midler. Derfor appellerer hun også til interesserede i at møde op til den ekstraordinære generalforsamling torsdag den 28. maj klokken 20. Man skal på grund af coronasituationen tilmelde sig: Klik for mail

Legeredskaberne skal udskiftes

Kunne måske trænge til lidt fornyelse

… selv om gliddet er fint nok

Legepladsen ved Klitmøller Friskole ser noget mere spændende ud

Forældre til både tidligere legepladsbenyttende børn og nuværende potentielle interesserede kan og må meget gerne melde sig til Majbritt, telefon 4244 1269, der i øjeblikket står som "legepladsejer":

– For nylig fandt jeg foran min dør en legepladsmappe! Legepladsen har nogle skavanker, så den ikke fremtræder helt, som den skal. Jeg har rettet henvendelse til et firma, der er specialist i legepladser, og de tilbyder at renovere denne for 47.000. Det er en grov masse penge, men jeg håber, at der dels er nuværende og tidligere forældre, der har lyst til at give en lille skærv af hensyn til ungerne, ligesom jeg ved, at turister bruger pladsen i høj grad. Derfor vil jeg blandt andet søge Sol og Strand, hvis midler desværre er brugt for i år, men måske til næste år. Jeg har også kigget på andre, der kunne bidrage som for eksempel Thy-Mors Energi.

– Kommunen ejer jorden, men ikke legepladsen. ABIK har været så venlig at hjælpe med indsamling af penge, så legepladsen kan renoveres - ellers vil legepladsen blive fjernet. ABIK skal ikke være kommende legepladsejer. Derfor håber jeg på stor tilslutning til den ekstraordinære generalforsamling den 28. maj.

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer