Artikel: Analog tilværelse

Pludselig gik strømmen. Jeg opdagede det ved, at jeg ikke kunne komme på nettet. Samtidig slukkedes den lille grønne strømlampe til computeren. Forsøgsvist tændte jeg lyskontakten, men intet lys. Der var blevet stille og tyst i hele huset. Den sædvanlige summen fra køle- og fryserskab i køkkenet var borte. Lyden fra routeren bag reolen var væk. Der var dødsstille.

Jeg følte mig hjælpeløs. Hvad er der tilbage af tilværelsen, når der ikke er strøm?

Jeg gik mig en tur. Strømmen var ikke kommet endnu, da jeg vendte hjem.

I køleskabet var der stadig kold hvidvin, så jeg tog et glas med ind i stuen.

Radiatorerne var blevet koldere, men brændeovnen kunne eliminere det problem.

Mørket var langsomt ved at falde på, klokken var midt eftermiddag, og jeg sad og stirrede ud ad vinduet.

Stilheden var skræmmende, lyset forsvandt mere og mere, og det ledte mig direkte tilbage til halvtredserne, og jeg genoplevede, hvordan vi sad i den mørknende stue, mens farfar fortalte om besættelsen, og ingen tænkte på at tænde lys. Mørket bar hans fortælling og gjorde den stor og mægtig. Den fyldte rummet så at sige. Nu sad jeg alene uden farfar og farmor og mine forældre og søskende.

En lyd angav, at strømmen var kommet tilbage og med den både lys og summen og masser af andre lyde.

En halv times analog parentes i vores digitale dagligdag.

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer