Bunkerbesøg med Hanstholm Museum

Artikel

På en steghed aften i juni i det herrens år 2018 begav 85 mennesker sig til Vigsø Strand

for at bese bunkerne der og lade sig inspirere af musumsleder Jens Andersens store viden og fortælleglæde. Hans stemmevolumen fik malmfuld konkurrence fra Skagerrak, der ikke havde til sinds at lade ham vinde, så da Jens´ stemme ikke er den kraftigste, var der indtil flere guldkorn, der smeltede op i den 26 grader varme sommerluft.

  Klik ind på Hanstholm Museums hjemmeside her.

Men det, vi hørte, var spændende. At tyskerne i efteråret 41 begyndte at bygge bunkere, og at stranden dengang gik noget længere ud. De 120 meter er siden ædt af havet, så derfor ligger bunkerne i dag for en dels vedkommende ude i vandet.
– Tyskerne havde færdige planer med, og de havde stort set tænkt på alt. Dog ikke på vandets og sandets kraft her. En bunker skal kunne stå mod fjendtlig ild og beskytte de soldater, der er derinde. Derfor var de jernarmeret og med 60 centimeter tykke vægge. De var næsten håbløse at sprænge i stykker. Derimod var de svage indefra, og fik man en afsikret håndgranat smidt ind, faldt de sammen i stumper og stykker.
– Tilmed har mange af dem afrundede hjørner; se, hvor fint det er lavet. Det gjorde, at granater blev kastet af og fløj til siden og ikke havde samme virkning som med almindelige hjørner.
– Af danskerne og betalt af danskerne ikke, sagde en deltager smilende.
– Jo, det er rigtigt. Her står vi foran en bunker, der er opført efter Regelbau 501 med en hovedindgang. Kunne man så ikke komme ud?

– Jo, nu skal I se. Her er bagindgangen eller rettere bagudgangen.
Nogle af deltagerne ville gerne ind i bunkeren, der var en smal gang ind til et lokale med direkte udgang ad bagudgangen. Man skal ikke lide af klaustrofobi herinde. Jens fortalte dem, der gik ind, en hel del om bunkerne. Det er bemærkelsesværdigt, hvor meget den mand ved om emnet. Men han har selvfølgelig også skrevet adskillige bøger om det, klik her.

– Selvfølgelig kunne man ikke bare benytte bagudgangen. Den var kamufleret som en skakt, der var fyldt med grus og løse sten og ragede højt op ad muren. På den måde skjulte man for fjenden, hvad der gemte sig indenunder. Hvis det så blev nødvendigt, kunne man indefra fjerne en jernvæg, smide grus og murbrokker ind i bunkeren, og efter en hel del arbejde blev udgangen fri, så man kunne komme ud.
– Skød tyskerne i det hele taget noget som helst ned?
– De ramte og nedskød to engelske flyvere over Hanstholm. Men englænderne vidste jo udmærket, at området var spækket med kanoner, så de fløj bare udenom i alle andre tilfælde.

Til sidst udpegede Jens den bunker, som er en ret vigtig del i "Olsen-Banden i Jylland" fra halvfjerdserne.
– Der foretog man en del optagelser. Men der var mange andre optagelser spredt over hele Thy, som man sammenklippede. Den gang, de i filmen påstår, førte ud af bunkeren og under jorden over til en anden bygning, den eksisterer slet ikke. Men det ser man ikke. Det er kun sådan nogen lokalkendte som os, der kan se det.
– Var du konsulent på filmen dengang, spørger en søvnig turist.
– Nej, jeg måtte ikke for mine forældre. Jeg var også kun 3 år, så det forstår jeg da godt.

 

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer