Artikel: Røveri på friskolen

Dagen før teaterforestillingen i et frikvarter:

To af de lidt mindre elever står og laver noget med armbrøsten. Rengøringsdirektør Anne Marie kommer tilfældigt til og opdager, at de to små drenge skyder med søm!
– Må I godt det, spørger hun. – Har I spurgt lærerne?
– Vi spørger ikke lærerne, fastslår den ene dreng og stikker et nyt søm i armbrøsten, sigter og forsøger at ramme noget på scenen.
Herefter orienterer rengøringsdirektøren lærerne, der straks kommer farende og fratager de to iværksættere den pakke søm, de har fundet. Drengene er anonyme i dette indslag, men red kender i hvert fald den enes identitet.
Bare hvis en anden elev kommer hjem og hævder at være blevet skudt med et styk papsøm.

    

Med Rasmus ved lydpulten kunne Grethe Hegelund byde velkommen til Ronja Røverdatter, der  rullede  hen over den smukke og meget veludførte scene med bomme, der kunne trække det knaldrøde fortæppe op og ned og med et forholdsvis lidt ældre publikum bestående af de bedste forældre, man kunne finde på tidspunktet, nemlig midt torsdag formiddag 12. april.

  Der var også tilskuere i den yngre skala. Ham her levede totalt med.

Eleverne gjorde alt, hvad de kunne, for at det skulle gå godt, og man kunne mærke, hvordan energien endelig kunne slippe ud i forestillingen efter 14 dage i træningslejr. Hertil kom musik fra andre elever, der havde både fod og hånd på alle numrene. Lærerne har knoklet fra morgen til aften, og frivillige har også bidraget i disse 14 dage, og man mærkede tydeligt en helstøbt fælles indsats.

    

– Nå, skal du ikke ind, spurgte jeg en elev, der slappede lidt af ude på gangen midt under forestillingen med sin mobil. Den var svær at løsrive sig fra.
– Måske, svarede han noget kryptisk.
– Har det været et par gode teateruger?
– Mmmm.
– Hvad hedder du?
– Kalani.
– Øh, staver du det Ka-la-ni?
– Hva?
– Staver du det Ka-la-ni?
– Hva?
– Staver du det Ka-la-ni?
– HVA sagde du?
– K-A-L-A-N-I.
– Det er forkert. Ka-la-nee.
– Ja, men det var vel også det, jeg ment…
– Du sagde Ka-la-ni.
– Det var det, jeg hørte.
– Du stavede det forkert.
Jeg hader at blive taget i stavefejl og forlod Kalanee og overvejede, om jeg var ved at blive for gammel til børn sådan generelt.

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer