Artikel: Det hemmelige rum

 

Sidste år døde en elektriker. Ikke noget usædvanligt som sådan. Ikke før, følgende historie bredte sig.

Han havde været ansat i et stort selskab, der bestyrede haller. Et sted, hvor der var tre haller, en til hver sit formål: Sport, musik, teater.

Når man havde ansat en elektriker, skyldtes det naturligvis, at sådan et sted med scener og spilleområder og masser af lys-udfordringer kan man dagligt få behov for at finde en fast el-løsning, så man ikke bliver afhængig af et el-firma ude i byen.

Alligevel var noget gået galt i dette koncertfirma. Fra starten var der koblet et større el-firma på alle hændelser, og ingen tænkte over, at et eller andet sted i dette kæmpekoncerthus gik en elektriker rundt og hævede løn. Samtidig.

Det blev opdaget en tidlig fredag morgen. En sekretær tog telefonen og kunne forstå, at elektrikeren ikke længere var i stand til at møde på arbejde, for han var aftenen i forvejen død. Sekretæren kondolerede og sagde, at det skulle de nok tage sig af.

Hun ledte efter navnet og fandt det ganske rigtigt. Også alle udbetalingerne af løn og pension, der viste, at han havde været ansat i henved 33 år. Alt så således fint ud.

Men da hun til formiddagskaffen fortalte, at elektrikeren var død, opstod der en del undren. Hvem, sagde de, hvorfor siger du elektrikeren? Vi kender da ingen elektriker? Så må det være ovre i sportsafdelinge, konkluderede sekretæren og ringede straks derover.

Næh, de kendte ham heller ikke og vidste slet ikke af, at der skulle være ansat en elektriker.

Ja, men, ja, men, stammede hun, han har altså fået både løn og pension og julegratiale og overalltilskud, så det var da noget mystisk noget …

Hendes foresatte overtog sagen med rynkede bryn. Det så ikke godt ud over for bestyrelsen, at ingen kendte den ansatte elektriker. Men løn havde han hævet, det var sikkert, og koncertdirektøren tog ud til enken med en blomst og en passende alvorlig tale.

Hun hævdede, at han skam var taget på arbejde hver eneste arbejdsdag året rundt, årene igennem, og hun kunne ikke forstå, at de slet ikke kendte ham. Tilsyneladende.

Da han forlod hende, rystede han så meget på hovedet, at han fik tiltagende hovedpine.

Indtil han mødte på arbejde næste morgen. En ansat bankede på og sagde:

– Mester. Vi har fundet noget, du skal se.

Han gik med ham ad lange gange, tog elevatoren helt ned i kælderen, gik igen ad lange gange og havnede foran en branddør. Den ansatte åbnede branddøren, der bare gav adgang til endnu en lang gang.

– Se. Branddøren åbner, og en mekanisme gør, at den står åben. Men se så, hvad der befinder sig bag den åbne branddør.

Mester gloede på et lille nøglehul i væggen bag branddøren.

– Og se så, sagde den ansatte og satte en nøgle i låsen.

En i høj grad usynlig dør åbnede sig, og indenfor var der et lille rum på vel knapt en gange to meter. Men i rummet var der hylder på væggen og et bord og en stol samt adskillige tomme spiritusflasker på gulvet.

­– Her er elektrikerens kontor, mester.

– Hvad?

– Her gik elektrikeren ned hver morgen, når han mødte på arbejde, og her forblev han til fyraften. Når branddøren er åben, dækker den fuldstændig for nøglehullet. Ingen har vidst, at her sad et menneske, ansat på koncerthuset med fuld løn. Ingen har nogensinde snakket med ham efter hans ansættelse; han har som det første stykke arbejde her indrettet dette rum. Her har han siddet i 33 år fra morgen til aften og formentlig på det sidste i hvert fald drukket en hel del sprut. Han har lyttet til musik i høretelefoner, moret sig med fastelavnsmasker, læst BT og ellers spist sin madpakke.

Elektrikerens hemmelige rum

Andre indlæg, du vil synes om

1 Kommentar

  • jeg håber de slår den ledige stilling op, savner et job som det.