Gammeldame- dåsekastekonkurrence

Det er skønt at gå tur i skoven i Nationalparken. Duftene, lydene og de visuelle og øvrige sansemotoriske indtryk går op i højere enhed, så man næsten føler, man har taget et dejligt, rensende bad, når turen er slut.

Og så møder man sådan et par metaltingester. To tomme øldåser af et ukendt, ikke-Thymærke. Nogen har smidt dem der. Hvem i alverden kunne finde på det?

Her er et bud. Stort set renset for fordomme.

To ældre damer fra Klitmøller Passive Pensionister skal have en glad dag, og i den alder er det som regel noget med natur, og også noget med at de ikke gider sidde og hænge ud derhjemme. De drøner efter en bedre frokost, arrangeret af deres mænd, ud i skoven på deres scootere, de har kunnet købe med kommunalt tilskud og drikker yderligere et par dåsebajere, som de har fået deres mænd til at hente uden dåsepant hos Otto Duborg æver æ græns. Så har de bøvset og skålet og tømt dem, har grinet over, at de har råd til at smide dåserne væk og har diskuteret, hvem af deres mandlige kolleger i pensionistforeningen, der er nogle gode skår og er blevet enige om, at der ikke er nogen. De har grinet så meget, at deres i forvejen fra frokostens andre øl rimeligt udspilede maver har antaget et sjældent omfang og er tæt på bristepunktet, og så er de nået til der, hvor de kommer op at skændes om, hvem der kan kaste dåserne længst ind i skoven og har efterfølgende haft en lille, topersoners gammeldamedåsekastekonkurrence.
Flækket af grin er de drønet hjem igen.

Ja, sådan må det være foregået. Der kan simpelthen ikke tænkes andre muligheder.

 

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer