Johan Johansen: Min far og hans tegninger (fra Jul i Thy 2018)

Johan Johansen

Jeg flyttede fra Hillerslev i Thy som 17årig i 1970. Bare titlen ”Jul i Thy” vækker minder. Efterhånden historiske. ”Jul i Thy” var en af juletraditionerne.

Min far var rundet af den thyske bondekultur. Han kom ud at tjene 10 år gammel i 1919.

Han havde da lige overstået ”Den Spanske Syge”. En ondartet (fugle)influenza der hærgede Europa og tog livet af mange ellers sunde og raske Europæere. Herunder 14000 danskere.

Han havde fri hveranden søndag. Gik hjem og besøgte forældrene søndag formiddag. Besøgte dem søndag eftermiddag og gik tilbage til arbejdet søndag aften. Udover kost og logi tjente han det første år, hvad der svarede til prisen på en brugt cykel.

Far var et stille og roligt gemyt. Min arbejdsomme og udadvendte mor blev født i 1913. 2 år før kvinderne fik stemmeret i Danmark. Hun var en af de yngste i en børneflok på 16. Hun var fra lille vænnet til at der skulle arbejdes fysisk. Læsestof blev taget fra hende. Der skulle bestilles noget. Det var normalt dengang. Min bedstemor var næsten 40 inden hun fik stemmeret. Kun fysisk arbejde talte med. Selvom min mor var den udadvendte, var det far der blev valgt ind i sogneråd, skolenævn, skolekommision, brugsens bestyrelse m.m. Kvinderne stillede ikke op til valg endnu.

Til gengæld stillede min far op på to lister samtidig. To havde spurgt ham. Han havde sagt ja to gange uden tanke om at blive valgt. Han blev valgt på begge lister. Det havde indenrigsministeriet ikke været ude for før, så de holdt møde og ringede tilbage. Han kunne selv vælge hvilken liste han ville vælges på. Han valgte den med flest personlige stemmer. Det viste sig at være den upolitiske, som valgte ham i 19 år indtil kommunalreformen i 1970.

Dengang i 50erne var det almindeligt, at sognerådsmedlemmerne hjalp borgerne med at udfylde selvangivelsen. Jeg har på fornemmelsen, at borgerne gik til det rådsmedlem, de stemte på. Der kom mange i hjemmet efter nytår med deres papirer, og selvangivelsen blev udfyldt. Det gjorde far gratis. Dengang en selvfølgelighed. Jeg sørgede for imens at sidde på gulvet og lege. Så faldt der nemlig som regel en krone eller to af til mig. Far sad i ligningsrådet, så folk vidste godt, at når en fra ligningsrådet havde lavet selvangivelsen, skulle den nok blive godkendt, og skatten kunne betales. Det var før kildeskatten blev indført.

Det var også sognerådsmedlemmernes opgave at aflevere aldersrenten (pensionen) til de gamle. I kontanter – hvad ellers? Som den udadvendte var det mors opgave; så fik de gamle damer samtidig et besøg. Nogle gange havde hun ikke tid. Så cyklede 7 årige jeg rundt med aldersrenten. Jeg husker karetmagerens enke. Dorte Færgegård som intet høreapperat havde. Til gengæld kunne vi på vej fra skole, ude fra vejen høre, hvad hun hørte i radioen. Eller apotekerenken, (Trine Trut – blev hun kaldt) der af og til stadig passede apoteket. Jeg husker det tydeligt, fordi hun, dengang jeg fik en hånd i en roerasper, kom til at udlevere saltsyre som desinficerende væske. Mor opdagede det netop i tide.

En af husets venner var byens malermester og jæger i sin fritid. Han var vellidt og kunne være underholdende. En festlig aften kunne han overtales til at spille ”Vildandens Sang” på violin. Han sang også teksten. Ikke et øje var tørt. Far syntes, det var en fantastisk sang.

Som sagt havde far det bedst hjemme. Indkøb klarede mor eller børnene.

Han kom heller ikke meget i kirken. Når børn eller børnebørn skulle døbes, konfirmeres eller giftes. Ellers ikke. Heller ikke juleaften eller når vi børn gik til konfirmationsforberedelse.

Også det blev uddelegeret til mor.

Alligevel blev den nye præst tegnet. Ikke fordi far med den nye præst pludselig blev kirkeinteresseret, men fordi den nye præst optog ham. F.eks. viste han min far, hvordan man åbner en ølkapsel med en avis. Det var anderledes dengang. Husker ikke, om det var Thisted Amts Avis eller Thisted Dagblad.

Jeg mindes, hvordan far sad ved køkkenbordet med børnebørnene. Måske en ved siden. Måske en ved hver side. To af dem var hestepiger, så der er tegnet mange heste og andre dyr. F.eks. en hund han havde været glad for. Børnebørnene var imponerede. Bedstefaderen hyggede sig og nød anerkendelsen.

Julehygge året rundt.

Det var først, da han blev gammel og havde erfaring som pensionist, at han tegnede. Som nyudklækket pensionist læste han.

Vennerne var der endnu og besøgte ham.

Det sværeste ved at være gammel var savnet af hustru, der døde i 89, og venner, sagde han.

Nu klarede øjnene kun tegninger – ikke små bogstaver, og lydbånd var ikke det samme.

De fleste tegninger forestiller noget eller nogen, der optog ham. Det har flere gange undret mig, at der ikke er tegninger fra 2. VK. Tyskerne holdt til i missionshuset, som var nabo. Han talte flere gange om tyskere, der blev vist døren, når de ville købe grise. Eller tyskeren, der korporligt blev smidt ud af huset. Han ville vise, hvordan nazisterne ønskede europakortet skulle se ud. Det gav nervøse dage i hjemmet, og det talte min pacifistiske far om flere gange, men han tegnede det aldrig.

Læs om "Jul i Thy".

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer