Artikel: Ordflomsposten, i dag om lige præcis

 

– Derfor er jeg imod.
– Ja, lige præcis!

Det er blevet in at bekræfte, hvad andre siger ved at udtrykke vendingen “lige præcis”. Man kunne sige “jeg er enig”, “ja, nemlig”, “akkurat”, “jep” eller lignende.

“Præcis” sidder dog lige i øjet, det kan ikke diskuteres, det er uforanderligt. Siger du “måske” i stedet, udtrykker du stor tvivl og sætter reelt den andens udsagn ud af kraft. Derfor er “præcis” ikke til diskussion. Når mange siger det, bliver det en kliche, en floskel, en frase. Til sidst er det bare et høflighedsord, man anvender netop for at holde hjulene i gang.

Vi to er enige, og det er rart at vide. I vores tid sker der så meget, vi flås til højre og venstre og har svært ved at finde ståsteder. Så er det da dejligt at møde et menneske, der er totalt enig med en selv.

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer