Borgermødeindkaldelse

Borgermøde om udviklingsplaner for Vorupør og Klitmøller

Thisted Kommune er gået i gang med udviklingsplaner for Vorupør og Klitmøller. Planerne skal sikre, at vi får endnu mere ud af turismen samtidig med, at Vorupør og Klitmøller bliver bedre byer at bo og drive forretning i.
Arbejdet er lige gået i gang. Vi har derfor brug for dine ideer og forslag, inden vi går videre med planerne.

Vorupør og Klitmøller er nået langt i deres udvikling som turistbyer. Udviklingsplanerne skal handle om, hvad de næste skridt i de to byers udvikling skal være. Planerne skal f.eks. finde svar på følgende spørgsmål:

  • Hvordan får vi flere til at overnatte i de to byer?
  • Hvad skal der til for at udvikle erhvervslivet med flere butikker, spisesteder, wellness mv.?
  • Har vi de rigtige steder til udendørsarrangementer og -aktiviteter?
  • Er der behov for bedre faciliteter til turisterne?
  • Kan trafik og parkering afvikles på en bedre måde?
  • Er der behov for byforskønnelse?

Vi håber, du vil være med og bidrage med ideer til udviklingen i din by!

Thisted Kommune inviterer derfor alle interesserede. Mødet i Klitmøller finder sted:
  • Tirsdag, den 26. november 2019, kl. 19.00-21.00 på Klitmøller Friskole, Skolestien 3, Klitmøller , 7700 Thisted.

Andre indlæg, du vil synes om

Skriv en kommentar!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *