SPAR Klitmøller i Superligaen

Nomineret til FMI prisen!

 

“… Mikael Møller, Købmand i SPAR Klitmøller var nomineret til en stor og meget prestigefyldt international Købmandspris for nylig.

Det var Joanne Walker, som er Eurospar købmand i Nordirland under Henderson Group, der løb af med den prestigefyldte pris, så vi kan glæde os over, at det var en af vores egne, der vandt, selvom det ikke var Mikael Konradsen. Der er hvert år nominerede fra hele verden, og fra mange forskellige detailkæder. Derfor er det i sig selv en ære at være nomineret. Prisen udeltes i år i Kentucky, USA. Det er det amerikanske Food Marketing Institute (FMI) der uddeler prisen.
Joanne Walker vandt fordi hun har formået at skabe ekstraordinære resultater med sit team, både på salg, kommunikation af butiks og koncernmål samt ledelse i særklasse. Sidst men ikke mindst yder Joanne Walker en stor indsats i lokalområdet.
Det var de samme parametre Mikael Konradsen blev indstillet fra Danmark til FMI prisen på. Mikael har formået at skabe en stor succes i sit lokalområde, hvor hans engagement i det lille surfer paradis Cold Hawaii giver genlyd, både når det kommer til at drive handlen med produkterne i brandet Cold Hawaii, etablering af motionscenter, tiltrækning af benzinstation til byen og sponsorering af sportsklubber.
Mikael er også en aktiv SPAR kollega, og har et bredt netværk blandt købmandskollegerne. Han deltager i alle de begivenheder SPAR Danmark inviterer til, og er en inspiration for os alle.
Mikael er en involverende leder, og hans medarbejdere kender både egne og butikkens mål som de tager ansvar for at efterleve.
SPAR i Klitmøller står foran en betydelig udvidelse, og butikken vil efter ombygning være på i alt 825 kvadratmeter. SPAR i Klitmøller vil således i endnu højere grad være i stand til at rumme alle de varer som både de faste indbyggere og feriegæsterne efterspørger, herunder et endnu bredere økologisk sortiment.
Vi er stolte af at Mikael Konradsen var nomineret til FMI prisen, og tilbagemeldingen fra dommerkommiteen var da også, at Mikael er en værdig kandidat og at de meget gerne se en nominering af ham næste gang.

Med venlig hilsen

Mette Marie Dragsdal

HR Business Partner  …”

Hun er så stolt, at hun kalder SPAR-købmanden Mikael Møller. Ja, men det burde han nok hedde. Sådan set.

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer