“Hjernesvindler” Kapitel 3

Tommy er på vej til at blive dement. Men det hverken vil eller kan han se.
“… – Ja, Tommy, det er synd for dig, og Signe kommer ikke tilbage, og sådan er det. Vi søger at få det bedste ud af det hele, ikke? …”

Andre indlæg, du vil synes om:

“Hjernesvindler” Kapitel 2

Tommy er på vej til at blive dement. Men det hverken vil eller kan han se.
“… Jeg ønsker ikke at sidde på et plejehjem og glo på et ludospil sammen med gamle mennesker, der savler og er ulækre og vrøvler og hele tiden vil høre giro 413, selv om det forlængst er afskaffet. Forstår I det?
Ikke desto mindre er det, hvad mine børn ønsker. De vil have mig på plejehjem. Du kan ikke klare dig selv længere, far, siger Mai. Det går ikke mere, far, siger Stein …”

“Hjernesvindler” Kapitel 1

Romanen “Hjernesvindler” handler om Tommy, der er på vej til at blive dement. Men det hverken vil eller kan han se. Læs bogens første tre kapitler

Fra 67 til 17 på 7 sekunder uden mellemlanding (23. af 23)

Jeg når lige at komme hjem, inden Vibeke dukker op.
– Nå, skat, siger hun, – det er nok lidt kedeligt bare at sidde her og glo, ikke?
Jeg nikker ivrigt og skynder mig at tage hætten af hovedet og tager en slurk af colaflasken og lukker computeren med “Tomb Raider”.
– Vi får besøg om lidt.
– Nå. Politiet?
– Nej. Af en dame.
– Ser hun godt ud?
– Per Ole!!

Fra 67 til 17 på 7 sekunder uden mellemlanding (22. af 23)

– Der er er teaterforestilling oppe i salen lige nu. De kommer fra Hundborg og har fået lov at låne vores sal til at træne i den sidste måned. Gå da op og se det, foreslår hun bredt smilende. – Du skal jo på en måde ind i det igen, og der er helt mørkt oppe i salen. Jeg tror ikke, eleverne ved noget om dig og det her. Altså ikke andet end det der med Peter. Ha, ha. Løftede du ham virkelig op og smed ham hen ad gulvet?
Hun ser beundrende på mine armmuskler.

Fra 67 til 17 på 7 sekunder uden mellemlanding (21. af 23)

– Nemlig! Har vi en aftale?
– Vi har en deal. Det bliver hårdt, men hva fanen …
– Og heller ikke noget med at sidde og drikke dig skæv i rødvin.
– Er du tosset? Ved du ikke, jeg er gået over til Cola? Jeg drikker 1,5 liter hver dag. Det er meget bedre. Det gør alle unge.

Fra 67 til 17 på 7 sekunder uden mellemlanding (18. af 23)

– Ha, ha, siger jeg overlegent og triumferende. – Hvad siger du så?
– Jeg siger, at der holder den næste politibil. Per Ole, nu standser du altså!
Jeg gør altid, hvad hun siger, jeg skal gøre. Næsten altid. Lige det her er et meget sjældent eksempel på det modsatte. Jeg ignorerer totalt deres stopskilt, drejer udenom og forsvinder ned til højre mod Sjørring. Af sted, af sted.

Fra 67 til 17 på 7 sekunder uden mellemlanding (17. af 23)

Foran indgangsdøren hos VW er p–pladsen optaget. Der holder en gammel boble. Jeg går ud og løfter den ud fra pladsen, skubber den længere hen og kører min egen ind i stedet.
Sådan. En mekaniker står og glor inde bag døren til værkstedet, hvor der over porten står “Dialogmodtagelse”.
De skal få dialog, skal de.

Fra 67 til 17 på 7 sekunder uden mellemlanding (16. af 23)

– Tag ikke min stol en anden gang. Det er en dårlig idé, Peter.
– Det kan du fanme tro, jeg heller ikke kommer til. Jeg melder mig ud af den fucking skole.
– Bare fordi du ikke kunne få min stol?
– Nej, nej. Men du er fucking åndssvag, og jeg skal sgu ikke nyde noget mere …
– Du er sgu da selv en fucking tøsedreng, mand. Kom nu tilbage og vis, du er et mandfolk. Svækling. Tag en tudekiks.
– Aldrig i livet. Du får lige min mor.
– Ja, vi melder ham ud, og vi melder dig for vold.

Fra 67 til 17 på 7 sekunder uden mellemlanding (15. af 23)

Jeg tager min korte jakke på, det her skal ikke være nogen lang roman, og går ned til vandet. Der er mange sten på stranden. Jeg tager et par stykker op og prøver den gamle leg med at slå smut ud over vandet.
Jeg slår så mange, at jeg ikke kan nå at tælle dem. Det er der ikke noget ved. De forsvinder ud i horisonten.

Fra 67 til 17 på 7 sekunder uden mellemlanding (14. af 23)

Han kigger lidt på mig:
– Du er klar over, det er en hættetrøje?
– Åh, gør det noget?
– Ja, det er jo noget, de unge mennesker går med. Ikke ældre.
Jeg går helt tæt ind til ham og siger dæmpet:
– Er jeg ældre? Er jeg gammel?
Han ryster på hovedet, så det er lige ved at ryge af.

Fra 67 til 17 på 7 sekunder uden mellemlanding (13. af 23)

– Der skal være power i den, ikke, forsøger jeg. – Ligesom armbøjninger.
– Her. En Golf GTE. Hybridmotor både el og almindelig.
– Hvad er tallene?
– Øh. 0 til 100 på 7 sekunder.
– Den tager jeg. Hvad giver du for Toyotaen derude?
– Øh, så lidt som muligt.

Fra 67 til 17 på 7 sekunder uden mellemlanding (12. af 23)

Lige udenfor støder jeg ind i et par knægte, der mosler af sted.
– Hov, hov, siger jeg. – Se jer for. Bonderøve.
– Så, så, bedstefar, nu skal du ikke komme for godt i gang.
– Bedstefar? Jeg skal gi dig bedstefar.
Jeg viser tænder nu.

Fra 67 til 17 på 7 sekunder uden mellemlanding (11. af 23)

Tyven sparker ud efter de to, der holder ham, og jeg tænker, at jeg da godt kan give en hånd med.
Med lidt besvær fanger jeg hans ben og holder dem i en skruestik.
– Av, aaavv, for fanden, der er en, der bider i mine ben, skriger han.

Fra 67 til 17 på 7 sekunder uden mellemlanding (10. af 23)

Jeg ser i spejlet. Pænt skaldet; noget, der klæder en pensionist. Der er status i skaldethed, det signalerer værdighed, erfaring, pondus og potens – ikke mindst. Enhver ved, at skaldede mænd er langt mere potente og seksuelt udholdende end dem med ulækkert abehår ned over begge skuldre og ryggen.

Fra 67 til 17 på 7 sekunder uden mellemlanding (9. af 23)

– Jeg var derinde efter runden i tirsdags og fik Megajoler på apoteket. Tog straks en. Og siden hver morgen. Jeg tror, det er nogen særlige Megajoler. De er også større end de gajoler, I andre køber hos købmanden, og de er i alufolie.
– Nåå. Er det sådan noget medicinsk noget?
– Det tror jeg bestemt. Ellers ville de sgu da heller ikke virke sådan, vel?

Fra 67 til 17 på 7 sekunder uden mellemlanding (8. af 23)

Så er det min tur. Jeg lægger bolden tilrette og stiller mig op. Driveren får nogle svingture, og den tanke opstår i mig, at den ikke vejer en skid i dag.
Jeg svinger hurtigt og holder øjnene nede, mens jeg rammer den.
– Hold da kæft, udbryder Anton. – Hvor blev den af?

Fra 67 til 17 på 7 sekunder uden mellemlanding (7. af 23)

– Er den ikke tung, spørger Anton. – Skal jeg ikke hjælpe?
– Nej, hvorfor det, svarer jeg. – Den vejer ingenting. Prøv selv.
Jeg giver ham metalboksen, og han taber den med et ordentligt rabalder.

Fra 67 til 17 på 7 sekunder uden mellemlanding (6. af 23)

Jeg ved ikke helt, hvad der sker, for det gør jeg ikke i dag. Jeg har ikke det sædvanlige milde og beherskede styr på den gamle Toyota. Jeg presser speederen i bund, drejer uden om med hvinende dæk og giver ham fingeren.
– Idiot, hvæser jeg mellem tænderne. – Amatør! Fedtspiller! Gamle nar! Socialdemokrat!
Den slags beskidte udtryk plejer jeg nu ikke at bruge. Det kommer bare i dag.

Syg i Hodet?

Sådan kan mobning begynde! Kapitel 1 af “Syg i Hodet”