Corona-motion er så vigtig!

Gør rent!

Vask hænder!

Måske endnu vigtigere, når man skal holde sig hjemme, indendøre, ikke skal på arbejde.

Vores krop skal bevæge sig. Hurtigt, langsomt, men i bevægelse. Ikke konstant, ikke maraton, men indimellem. Det gode råd er at bevæge sig, som om man stadig var på arbejdspladsen. Engang imellem rejser man sig for at hente en kop kaffe, af og til skal man ovenpå for at snakke med en kollega, andre gange ned i kælderen for at hente bilag. I pausen går man over i kantinen og spiser grøntsager.

Hvis du er hjemme, skal du egentlig i princippet fortsætte med disse vandreture. Har du ingen kælder, og er du heller ikke velsignet med en 1. sal, lader du bare som om. Det betyder, at du skal vandre, når det falder for. I stedet for at placere dig mageligt i sofaen, når du skal snakke i telefon, kan du bevæge dig rundt i huset. Gå, mens du snakker! Man siger jo, at en gåtur befordrer den gode samtale. Så op af stolen og vandr!

Kør ud i skoven og gå en lang tur. Der er frisk luft, vind og ingen mennesker. Når du kommer tilbage, har du bevæget dig lige så meget som ellers og kan roligt fortsætte dit hjemmearbejde.

I det hele taget er rådet i disse coronatider at skabe en så normal tilværelse som muligt. Er frygt for fremtiden og angst for dit helbred nærværende, kan du selv finde på nye udfordringer. Ryd op i det rum i kælderen, I så længe har snakket om. Få malet børnenes værelse nu. Eller få rengjort loftsrummet, der lige nu er et overskueligt pulterkammer. Få styr på din CD- eller pladesamling, hvis du har sådan en. Det er der en del ældre, der stadig har. Vask vinduerne, hvis vejret er til det.

Snart vil viruskrisen være overstået, og dit helbred og gode humør har ikke taget skade!

Find de gamle sko frem!

Og så af sted!

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer