Den, der snakker, tager ikke hensyn til andre …

Coronakrisen har lært os danskere, at vi faktisk er bedre, end vi selv gik og troede. Vi viser nemlig det hensyn, at vi holder afstand til hinanden, kun hoster i ærmet og ikke stimler sammen for dermed at give de mest sårbare af os en chance for at overleve virus.
Kunne dette hensyn til hinanden eventuelt overføres til andet?

Mobilsnak

Vi var i teatret. Midt under det hele ringer sidemandens mobil.

I stedet for at slukke den tog han den helt op til øret og starten af en samtale lød cirka sådan her:

– Hej, Egon! Nå. I er kommet hjem?
– Hvad? Nej, jeg sidder i teatret.
– Skal du så ud i morgen?
– Har du fået ordnet trillebøren?
– Ja, jeg skal sgu ikke noget særligt. Jeg kan godt kigge hen. Vi kan tage en bajer?

Og sådan fortsatte det. Temmelig højlydt snakkede han bare uden at ænse de tilskuere og i dette tilfælde tilhørere, der sådan ufrivilligt skulle overhøre hans tomgangssnak. Nogle vendte sig om mod ham; andre rømmede sig; sidemanden til den anden side prøvede at tysse på ham, men intet hjalp.

Omsider blev han færdig og satte sig tilfreds til rette i stolen og så op på scenen. Vise hensyn til andre? Nej, der er kun mig, mig, mig, mig, mig! Eller har mobilen en grundlovssikret ret til at blive brugt uden hensyn til andre?

Der blev der pause i forestillingen.

Fik du læst:

Fik du læst:

Den, der drejer nøglen, formindsker CO2-udslippet

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer