Dennis Defekt: Dialektkrisen skal klares 70% inden 2030

Dennis Defekt er journalist og meningsindehaver. Hans holdninger er ikke altid flot velbegrundede, men han giver udtryk for centrale problemstillinger. Læseren bedes ryste på hovedet, smile bredt, irriteres eller blive vred, men engageret journalistik og meningshaveri udløser en slags reaktion. Dennis påstår selv, han er borgerlig med venstreorienterede holdninger hen over midten.

Klimakrisen skal klares op til 70% senest 2030, har regeringen og et flertal i Folketinget vedtaget. Et forslag om bedre sprog er allerede vedtaget. Men det standser ikke her.

Brugen af dialekter er en alvorlig fare for vores sproglige velfærd overalt på jorden. Den er direkte skyld i overbefolkning og hungersnød. Derfor har regeringen fremlagt et lovforslag i Folketinget: Mængden af dialekter skal mindskes med 70% inden 2030.

Ja, ja, det er et stort mål og måske uopnåeligt, siger Mette Frederiksen, men hvis bare Danmark går foran, vil alle vende sig i beundring mod os, hvilket er meget vigtigt for vores og især regeringens selvforståelse, og vi vil for alvor vinde markedsandele på det økonomiske område.

Alene meddelelsen fra Danmark har fået de øvrige europæiske lande til at klappe i hænderne, afbryde almindelige tv-udsendelser for at bringe nyheden og øjeblikkeligt træde sammen i de respektive folkelige forsamlinger. I Belgien går det knap så godt, fordi både de flansktalende og de fransktalende gør krav på, at netop deres sprog er det rette, for hver især insisterer på, at netop deres sprog ikke er dialekt. Også på Lolland og Langeland er man blevet noget stram i betrækket, fordi andre mener, de taler en form for fynsk.

Danmark skal reducere sin dialektudledning med 70 procent (i forhold til i dag) inden 2030 og være dialektneutralt i 2050. Det besluttede et bredt flertal i Folketinget sidste år. Formålet er at forbedre kommunikationen - bredt.

Sprogrådet er nu kommet med en ny rapport, der foreslår en række tiltag, som kan gøre det muligt at reducere udledningen.

Fakta
Hvad er Sprogrådet?

Sprogrådet er et ekspertorgan nedsat af Folketinget, men som derudover er politisk uafhængigt.

Rådets opgave er at komme med forslag til, hvordan man omstiller til det såkaldte rigsdansksamfund på en måde, der i vidt udstrækning bevarer den danske konkurrencedygtige velfærd uden at generere social ulighed især i udkantsdanmark.

Det skriver rådet i en pressemeddelelse.

Den gode nyhed er, at det ifølge ekspertorganet både er muligt og ikke uoverkommeligt dyrt at gennemføre den sproglige omstilling.

»[Det er] muligt at nå 70 procents reduktion af dialekterne, uden at omkostningerne slår bunden af dansk økonomi,« siger formand for sprogrådet og dekan ved Maastricht University School of Business and Economics Peter Møllgaard i pressemeddelelsen.

Omstillingen vil ske og kunne mærkes bredt i hele det danske samfund, og udgifterne til den vil stige frem mod 2030, svarende til 1 procent af Danmarks BNP, ifølge rådet.

Ifølge DR vil det betyde, at brugen af en dialekt vil blive godt 13 kroner dyrere på licensen, selv om DR i dag næsten overhovedet ikke anvender dialekt, idet man anser jyder og sådan nogle for mennesker med forkert og dårligt og uforståeligt sprog. Når en jyde udtaler sig på TV, er der som regel undertekster, hvilket er et ret fordyrende element.

»Hvis man siger 70 procent, så er man også nødt til at finde virkemidler, der kan sikre, at vi kommer den vej. Og et af de generelle virkemidler, der kan have effekt på tværs af samfundet, er en indfasning af en dialektafgift«, siger Peter Møllgaard til Politiken.

Kommunalbestyrelsen samlet til overvejelser af thybomålets fremtid

Kommunalbestyrelsen samlet til overvejelser af thybomålets fremtid

 I Thy er der ingen slinger i valsen. Her tales thybomål, og her mener man, at morsingmål, sallingmål, hardsysselsk, fjandbomål, sydvestjysk (m. Fanø) og sydøstjysk ikke hører hjemme blandt ægte jyder, og både Torsten og Simon har kæmpet meget for, at thybomål ikke omfattes af dialektforbuddet.

Der er dog forskellige opfattelser i Folketinget. Simon Emil, der igen har skiftet parti, det er uklart, om han har dannet et nyt ved siden af de andre, eller om han bare har tilmeldt sig et eksisterende, mener, at jyske bandeord bør forbydes ved samme lejlighed.
–  Sådan noget som sønderjysk burde udfases helt. Den dialekt kan vi simpelthen ikke være bekendt,  hvæser han. – Hæ do naue i æ fick? Ja, men hvordan i alverden skal det kunne bidrage til mellemfolkelig forståelse? Og thybomål: Æ klok æ ølle!! Hva´ gi´r du? Ved du, hvad det betyder? Men sønderjysk er det værste!
– Der er både vestlig sønderjysk (m. Mandø og Rømø), østligt sønderjysk (m. Als), Syd for rigsgrænsen: mellemslesvigsk, angelmål, fjoldemål. Så hvilket af disse mål tænker du på?
– Dem alle! Er der virkelig noget, der hedder fjoldemål?
– Ja, det ligger en smule sydvest for Flensborg lige efter Otto Duborg.
– Så ved jeg, hvor det er. Det siger jo næsten det hele. Fjoldemål! Alt sønderjysk skal væk. Vi kan ikke tåle flere af den slags udslip.

Især venstrefløjen er helt med på den hårde linje over for sprogfusk-udslippet.

– Det er en ren vindersag, synes Pernille Skipper fra broen. – Vi mener i partiet, at det kun kan gå for langsomt. Desuden er Enhedslistens medlemmer alle fra København, hvor vi jo taler et pænt dansk.

– Det mener vi også, siger den radikale Morten Østergaard, der lige er svømmet fra Bornholm til Amager på sin runde, hvor han - rent symbolsk - vil svømme Danmark rundt.

– I morgen gælder det Sprogø, smiler han. – Jeg gør det for sprogets skyld.

EUs øvrige medlemslande er fulde af lovord om det danske initiativ. Hertil siger Ole fra Bruxelles, at godt nok vil Folketingets beslutning koste danskerne adskillige skatteforhøjelser, og godt nok vil de tiltag, regeringen har annonceret, højst kunne føre til en reduktion på 0,2% dialektbegrænsninger, men det er hensigten, der skal tælle. Ikke resultater.

Der pågår nogle hårde forhandlinger i Folketinget, idet en hel del medlemmer er valgt i Jylland, og de har omsider opdaget, at det kan give problemer med både bagland og genvalg, hvis de bare siger ja og amen til hele forslaget.

Fik du læst:

Fik du læst:

Dennis Defekt: Sprogfuskkrisen skal klares 70% inden 2030

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer