Dennis Defekt: Mon du elsker mig stadig, Klaus Jørgen?

Dennis Defekt er journalist og meningsindehaver. Hans holdninger er ikke altid flot velbegrundede, men han giver udtryk for centrale problemstillinger. Læseren bedes ryste på hovedet, smile bredt, irriteres eller blive vred, men engageret journalistik og meningshaveri udløser en slags reaktion. Dennis påstår selv, han er borgerlig med venstreorienterede holdninger hen over midten.

Efterhånden er det vel de færreste, der husker Grethe Sønck, der midt på scenen i Tivolis Koncertsal i 1959 malkede en ko, mens hun sang visen, der skulle blive en landeplage og med flere end 100.000 solgte plader.
Dennis har også et ambivalent forhold til sin skat. Som ung og yngre er man ikke altid lige sikker. Elsker hun mig stadig? Eller er det ved at være slut? Men Dennis tænker nu ikke på hustruen denne gang!
Nej, han tænker på den skat, han skal betale for at være en del af dette samfund

Fra Danmarks Statistik kan man blåt på hvidt læse, at skatterne stiger. I få enkle øjeblikke falder noget af skatten; specielle områder slettes, men andre kommer til. Generelt gælder det om for Folketingets ene fløj at få kradset så meget ind som muligt, mens det for den anden gælder at sænke skatten så meget som muligt. Det var lige ved at lykkes for den borgerlige regering, men så kom DF og blev sure på Liberal Alliance, og så forvandlede DF sig til et rød parti og satte bremsen i over for skattebesparelser.

Arbejdsmarkedsbidraget er et genialt udtryk set fra politikernes side. Bidrag lyder meget bedre end ordet skat. Ikke desto mindre er det en 8%-skat af ens indkomst før fradragene. Værsgo!

Åbenbart er det sådan, at de blå partier ønsker skattereduktioner, og at vi danskere gerne selv må beholde noget mere af det, vi tjener, mens de røde synes, at de godt må stige, hvis der er et godt formål, og hvis forskellige befolkningsgrupper har særlige behov.

Af figuren ses, at halvdelen af statens indkomst stammer fra personskatterne. Da de er progressive, betaler man forholdsvis mere, jo mere man tjener. Et rimeligt princip.

Men vi er måske ikke alle enige om, hvad pengene så skal bruges til.

Almindelig personbeskatning

Fra indkomstskattens indførelse i 1903 til skattereformen i 1987 var det gældende princip, at den skattepligtige indkomst – som er bruttoindkomsten fratrukket udgifterne til at erhverve denne - blev beskattet efter den samme skala. Med skattereformen, som trådte i kraft 1. januar 1987, blev der brudt med dette ensartede skatteprincip. Ud over den skattepligtig indkomst indførtes nemlig be-greberne personlig indkomst og kapitalindkomst. Fra og med 1987 er skatten således ikke længere alene beregnet på grundlag af den skattepligtige indkomst, men på grundlag af forskellige kombinationer af den skattepligtige indkomst, den personlige indkomst og kapitalindkomsten.

Fra og med 1991 opgøres aktieudbytte i en særlig aktieindkomst og ikke som tidligere i kapitalindkomsten. I aktieindkomsten indgår også fortjeneste ved salg af aktier. For aktier købt før 2006, der på salgstidspunktet har været ejet i mere end tre år dog kun, hvis kursværdien af den samlede aktiebeholdning overstiger et grund-beløb (136.600 kr. for enlige og 273.100 kr. for ægtefæller). Aktier købt før 2006 og ejet i mindre end tre år kan beskattes som kapitalindkomst, hvis beskatningen som kapitalindkomst er lempeligere end aktieindkomst. Tab ved salg af aktier er fradragsberettiget og modregnes i aktieindkomsten efter særlige regler. Aktieindkom-sten indgår ikke i den skattepligtige indkomst. Fra og med indkomståret 1996 opkræves skat af CFC-indkomst (Controlled Foreign Company). CFC-indkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

I 1994 indførtes arbejdsmarkedsbidraget, der fratrækkes før beregning af den skattepligtige indkomst. I 1998 kom den midlertidige pensionsopsparing, der fra 1999 blev afløst af den Særlige Pensionsopsparing (SP). Den Særlige Pensionsopsparing fratrækkes ligeledes før beregning af den skattepligtige indkomst. SP blev suspen-deret i 2004 og i årene derefter, og ophørte helt med udgangen af april 2010.

Kirkeskat er en proportionalskat, der opkræves i henhold til lov om folkekirkens økonomi. Kirkeskatten består af to dele: Landskirkeskatten, hvis provenu fastsæt-tes af kirkeministeren, og den lokale kirkeskat, hvis provenu fastsættes af de lokale kirkemyndigheder efter samråd med kommunalbestyrelsen. Selve udskrivnings-procenten fastsættes af kommunen. Af den samlede kirkeskat udgør landskirke-skatten omkring 15 pct., og anvendes hovedsagelig til lønninger og til pensioner i det omfang, disse ikke udredes direkte af statskassen. De fleste andre kirkelige ud-gifter dækkes af den lokale kirkeskat.Personer, der står udenfor folkekirken, skal ikke betale kirkeskat, og da udmeldelse af folkekirken bliver registreret i CPR-registret, får Skattestyrelsen automatisk op-lysning om udmeldelsen. Omkring 75 pct. af samtlige skattepligtige er kirkeskatte-pligtige. Kirkeskattens beregning og opkrævning følger i øvrigt reglerne for kommunal indkomstskat.

Den største ændring i skattestrukturen fandt sted i begyndelsen af 1970’erne, hvor indkomstskatternes andel af den samlede beskatning i løbet af få år voksede fra under 50 pct. til over 60 pct. Blandt begivenheder, som medvirkede til denne hur-tige ændring af skattestrukturen, bør først og fremmest nævnes indførelsen af kildeskatten (og dermed samtidighedsskat) i 1970. Samtidig førte den kommunale strukturreform i 1970 til et betydeligt løft i kommunernes udgifter og skatteindtægter, der hovedsagelig er indkomstskatter. I 1972 indførtes amtskommunal indkomstskat.

Fik du læst:

Fik du læst:

Dennis Defekt: Babysitteren passer godt på vore feriepenge

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer