Dennis: Jeg er stødt på et oldtidsfund!

Dennis har fundet noget meget gammelt noget

Forleden faldt jeg over en sær genstand. Den var hård, og da jeg kiggede nærmere, viste den sig at være lagdelt på en meget fin måde. Udenpå var der et farvestrålende billede af en ung dame, og indeni var der en forfærdelig masse papirer fra gamle dage. På hvert af disse stykke papirer var der trykket tekst med sort farve, så det var let at se. Næsten lige så let som på min iPad.

Jeg spurgte naboen, hvad det kunne være. Han undersøgte genstanden nærmere, men rystede på hovedet og rakte mig den tilbage:

– Jeg ved det simpelthen ikke. Det ligner noget rudimentært, noget fra stenalderen. Er du sikker på, den bare lå inde i din stue?

Jeg nikkede. Ingen tvivl. Så gik jeg over til genboen, en meget gammel, klog kvinde.

Hun slog en latter op:

– Det er da bare en bog! Da jeg var ung, læste vi i sådan nogle. Der var steder, betalt af det offentlige, hvor man ganske gratis kunne låne så mange, man ville. Den er beregnet til at blive læst. Du starter ganske enkelt fra den første side og læser hver side for sig, indtil du kommer til den sidste side.

– Nå, sagde jeg og lød nok lidt skuffet. Jeg var i hvert fald en smule nedtrykt over, at det bare var det.

Det nutidige læsningsmedie

Et læsningsmedie fra oldtiden (dvs. da bedstefar var ung)

Andre indlæg, du vil synes om:

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer