Jeg foreslår jo ikke, at man slet ikke må få frokost i fred og ro. Men i moderne virksomheder er kunden i centrum. Åbenbart ikke hos alle bilforhandlere. Hvordan kan det være, at man ikke deler frokostpausen, så der altid er nogle til at tage imod kunderne, selv om de er så frække at møde op mellem 12.00 og 12.30?
Andre steder i forskellige sektorer fungerer det ganske problemløst at arrangere frokosttiden sådan, at der altid er personale til sted. Tænk, hvis SuperBrugsen eller Føtex lukkede i den halve time med den begrundelse, at personalet skal have frokost? Eller den familie, der har lejet et sommerhus i Klitmøller, kommer præcis der, hvor personalet har frokost og derfor pænt må vente, til det passer de ærede damer og herrer igen at indtage pladserne. Eller på rådhuset? Næ, vi er til frokost, så du må pænt vente!
Den gik vist ikke.