Dennis: Sådan stiger seværdige Hundborg yderligere i interesse

Dennis Defekt

Hundborg er i gang med at få endnu en attraktion – nemlig et udkigspunkt i den lille plantage Dybdahlsgave.
Den etableres som et af de sidste led i områdefornyelsen for klyngelandsbyerne Sjørring, Snedsted og Hundborg – et projekt, som med støtte fra forskellige fonde er sat i gang af Thisted Kommune for fire år siden og er udviklet i samarbejde med de lokale borgere.
Projektleder René Melgaard Nielsen fra Thisted Kommune fortæller, at udkigspunktet i Dybdahlsgave bliver endnu et formidlingspunkt i Hundborg – på linje med formidlingspunkterne, der er skabt i forbindelse med det nyetablerede bytorv ved Dagli’ Brugsen samt Hundborgstenen, der blev flyttet sidste år.

Attraktioner som disse kan være med til at fortælle om Hundborgbuen og den særlige geologi, der tegner området.
Udkigspunktet bliver en vandret platform på pæle, der opføres i udkanten af Dybdahlsgave med vid udsigt over Hundborg Mose.

Hundborg er en by i Thy med 466 indbyggere (2020), beliggende i Hundborg Sogn, som har en central beliggenhed lige midt i Thy i kanten af Nationalpark Thy, blot 12 kilometer vest for Thisted, 8 kilometer øst fra Nørre Vorupør og Vesterhavet og seks kilometer nord for Snedsted. Byen ligger i Region Nordjylland og hører under Thisted Kommune.

Mest kendt er nok Hundborgstenen, der er en 170 ton tung vandreblok af typen larvikit, som i 2019 blev gravet fri på en mark øst for Hundborg. Udgravningen var en del af et klyngelandsbyprojekt i samarbejde med Sjørring og Snedsted, som også blev støttet af kommunen. Stenen var efter sigende stor og blandt de i største i Danmark. Derfor ville man gerne grave den fri og fortælle om dens rejse fra Larvik i Norge til Hundborg i Thy under istiden. Stenen blev i 2020, efter udgravningen, slæbt godt 100 m til dens nuværende beliggenhed Brendhøjvej 15. Stenen blev fastslået til at være Danmarks sjettestørste sten, og i 2021 etableres der sti, parkeringsplads og infotavler på stedet.Brendhøjvej 15.

Her skal udsigtspunktet ligge

Dybdahlsgave blev etableret i 1912 på et areal, som blev skænket byen af gårdejer Anders Dybdahl. Beplantning og vedligeholdelse sker dengang som nu af de frivillige borgere, der er engageret i plantageforeningen.

Plantageforeningen har i denne vinter arbejdet med at fælde træer og åbne plantagen. Et skilt ved Vorupørvej viser nu publikum, hvor man finder den lille naturperle, der for mange thyboer og turister har været en hemmelighed.

Fik du læst:

Fik du læst:

Om at være coronaturist i sin egen kommune. I dag går turen til Vorupør gennem Hundborg

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer