Dennis: Seks forbedringer af skattesystemet

Vores skattesystem er noget af det mest rigide, vi har i det offentlige. Jeg føler, at jeg betragtes som en, der bør få hjælp af det offentlige fra vugge til grav. Jeg får tilskud til medicin uanset min indkomst; jeg får folkepension uanset min indkomst, og jeg må bare stå på sidelinjen og se på, at der gives offentlige tilskud til hvad som helst, politikerne finder på. Selv til en radio, der ingen lyttere har. Offentlige penge gror på pengetræer.

Hvorfor er det sådan? Er vores velfærd i fare, hvis det blev skåret ned til halvfemserniveau?

Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2016

Budgetterede offentlige udgifter. Funktionsfordelt. 2016

Tag nu et eksempel som ligger lige til højrebenet: I Danmark kan det bedst betale sig - ud fra et skattesynspunkt - at eje et hus, villa eller ejerlejlighed.

Nu betaler husejeren staten en afgift for i det hele taget at få lov at bebo det hus, han for sine optjente lønkroner - efter skat - har betalt. Også den grund, huset ligger på, er afgiftspligtigt. Så ejeren kan godt vånde sig (ret gammeldags udtryk) over de kroner, han på den måde betaler til staten og kommunen.

Til gengæld skal han ikke slippe en krone af den gevinst, han utvivlsomt henter hjem, når han sælger. Det kan endda beløbe sig til flere millioner! Den er totalt skattefri! Hvis der var logik og ræson i skattesystemet, burde vi da alle betale skat af fortjenesten ved at sælge vores hus - og ikke en eller anden fiktiv afgift for at bo i det.

Det kan sagtens lade sig gøre, hvis Folketinget bestemmer sig for denne løsning. For man kan anlægge en meget lang periode, for eksempel 20 år, hvor både rentefradraget og afgifterne lempes med 5% pr. år og fortjenesten ved hussalg tilsvarende stiger med 5% hvert år.

Tab på salget? Det må i værste fald ikke føre til noget som helst, heller ikke fradrag i skatten.

Her er mine forslag:

  1. Nedlæg feriepengefonden og afsked de herremænd, der sætter folk, der ikke har fået deres feriepenge udbetalt, fordi de har glemt dem, op på træhesten. Lad arbejdsgiverne udbetale feriepengene direkte hver måned til den ansattes lønkonto. Jeg har på fornemmelsen, der ligger adskillige millioner og venter alene der.
  2. Hvis efterlønnen skal bevares, så lad folk selv spare op til den. Det vil medføre, at udbetalingerne sker uden modregning af dit og dat. Det vil da spare masser af timer hos ansatte i de fagforeninger, der i den nuværende ordning skal kontrollere anden indtjening, og om man snyder.
  3.  Vi, der bor i Vest-Danmark, vil gerne fortsat betale til den fælles transport, tog, busser m. v., selv om vi af og til tænker over, at 85% af os danskere betaler for noget, kun 15% af danskerne har mulighed for at bruge. Vi andre bruger bil, når vi skal fra a til å, for vi har hverken S-tog eller letbane. Men der er garanteret områder hos DSB, hvor en bus kan gøre det lige så hurtigt og mere effektivt end toget. Så nedlæg skrantende togbaner og indsæt busser i stedet. Hvis ruten har lavt besøgstal, kan man i stedet for bus vælge en 8-personers personbil.
  4. Afskaf folkepension. Sådan at dem, der nu er 30 år, får at vide, at de selv skal spare op. Gør evt. opsparingen obligatorisk også for førtidspensionister!
  5. Sundhedsområdet har engang haft brugerbetaling. Den gik ikke, fordi den var alt for klodset. Man kunne indføre brugerbetaling med et beløb, der automatisk blev meldt til Skat, når man bestilte tid hos læge eller skulle på sygehus. Hvis ens indkomst var under et vist beløb, blev det annulleret. Der findes lige nu en ordning, så man får medicintilskud efter, hvor meget man køber. Ulempen ved den er, at alle får lige meget.
  6. Bonusforslaget: Afskaf alt, hvad der hedder fradrag for private udgifter på selvangivelsen, ikke på én gang, men over 10 år. Sæt den skatteprocent, der svarer til det tidligere provenu (den er jo nok noget lavere), lav eventuelt en graduering, så folk med større indkomster får en højere procent. Humlen i dette forslag er at spare alle mellemregninger. Som i forslaget med feriepengene vil et antal fuldstændigt unyttige offentlige stillinger blive sparet væk.

Det var så nogle af mine forslag. Et enormt godt og fire brugbare. Samt et genialt. Hvadbehar?

Pengetræ

Skal man illustrere min holdning, ligner det mest af alt en spændetrøje for ansigtet

Mand og mand imellem (og såmænd også kvinder) er man ret enige om, at der er masser af steder i det offentlige, hvor der kunne spares. Det ser ud, som om vi ældre bliver flere og flere og dermed belaster det fælles budget med mere og mere. Vi lever også længere og længere, så måske burde man starte med at nedlægge sundhedsstyrelsen, fødevarestyrelsen og sætte priserne på cigaretter ned. Ingen motion til ældre over 50, tvungen alkohol på alle plejehjem og askebægre overalt; det skal nok kunne bringe de ældre til fald.

Men, - hvis det nu kun svært lader sig gøre, må vi jo overveje noget andet og måske være mere seriøse. Vi kender til bonusudbetalinger selv til mænd, der er blevet fyret, fordi de har lavet fejl. Vi hører ustandselig om ansatte, der skal løbe hurtigere og undervejs passe på, at deres hænder ikke bliver koldere. Der er masser af reguleringer, kontroller, regler og forordninger, der skal følges, og som tager tid fra arbejdet. Altså fra det egentlige arbejde. Politikerne plejer at sværge på, at der skal skæres i det unødige fedt. Men hvad bliver det til?
Jeg vil derfor fremsætte et godt forslag.

Kære Folketing!
Udskriv en landsdækkende konkurrence med præmier til alle dem, der kommer med realistiske og gennemførlige forslag til besparelser i det offentlige. Besparelser, der ikke går ud over velfærden.
Hvor skal pengene til disse præmier komme fra? Sæt bonusser til chefer  i det offentlige på stand-by i seks måneder og brug de sparede penge derfra til kontantpræmier.
Forslagene skal ikke alene være realistiske og gennemførlige, men også være sådan skruet sammen, at de giver hele samfundet en fordel.

Skal man illustrere min holdning, ligner det mest af alt en spændetrøje for ansigtet

Skatter og afgifter 2021

Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Det danske skattesystem spiller både en væsentlig rolle for den enkelte og for samfundsøkonomien. Bland andet fordi skatter og afgifter er de vigtigste kilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdssamfund.

Grundskyld forsætter med at stige

Grundskylden har været stigende siden midten af 1990’erne, hvor den udgjorde 8,2 mia. kr. svarende til 80 pct. af ejendomsskatterne. I 2020 udgjorde grundskylden 28,4 mia. kr. svarende til 90 pct. af ejendomsskatterne.

Personskat udgør hovedindtægten

Størstedelen af skatteindtægterne kommer fra personlige indkomstskatter, og sammen med selskabsskatter, pensionsafkastskat og moms udgør personlige indkomstskatter 85 pct. af de samlede skatter og afgifter.

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer