Dennis vil hjælpe politikere, der er vilde med skatteindtægter

Det, der kan få mundvandet frem hos enhver folketingspolitiker (eller næsten enhver) er at finde nye områder for skatteinddrivelse. Og så skal det naturligvis ikke hedde skat, men omprioriteringsbidrag eller markedsbidrag eller fællesvelfærd. Dennis vil gerne hjælpe emsige politikere og har derfor fået en god idé.

Inden nogen krænkes for voldsomt over hans idé, skal chefredaktøren hermed oplyse, at Dennis midlertidigt har måttet indstille sin skribentvirksomhed. Der må alligevel være grænser for, hvad man kan tillade sig.

Først lidt almindelige fakta om fartkontroller

Fotovognen og stærekassen er udstyret med en laser, der kan måle bilers hastighed, når de nærmer sig. Laseren kan måle bilers hastighed på tværs af fire vejbaner, men typisk måler politiet ikke biler, der kører væk fra fotovognen.

Man hører af og til røverhistorier om, at man kan undgå fartbøder ved at pille den forreste nummerplade af sin bil, men at laseren kun kan fange dig med et billede af din forreste nummerplade, er en skrøne.

I virkeligheden kan betjentene også fotografere nummerplader ud af forruden, hvis de registrerer en bil, der kører over den tilladte hastighedsgrænse, og som mangler den forreste nummerplade.

Ligeledes er det en skrøne, at du kan forstyrre laserkameraet ved for eksempel at sætte husholdningsfilm over din forreste nummerplade eller ved at hænge en CD i forruden.

Den sikreste måde at undgå en fartbøde på er at sætte farten ned. Eller tage toget eller bussen. Eller cykle. Eller bare blive hjemme.

Rigspolitiets data viser, at der i 2018 blev uddelt hele 540.000 fartbøder til danske bilister. I Slagelse blitzede fotovognene jævnligt, og det er derfor den kommune, hvor der i det år blev uddelt flest fartbøder.

I Jylland er der også god grund til at overholde fartgrænserne, da noget tyder på, at det er i det jyske, at flest fotovogne observeres. F.eks. havde Aalborg i 2018 besøg af 380 fotovogne, stærkt efterfulgt af Vejle og Aarhus, og er dermed de kommuner, der havde flest besøg af politiets fartkontrol.

- så mit fantastiske forslag:

Her er et par imponerende blitzkontroller uden for Nykøbing; ikke alle kan li´ de der højttalere …

Politikerne vejrer gode muligheder for at sætte flere stærekasser op.  Men hvorfor i alverden begrænse sig til denne trods alt ret indsnævrede skatteindtægt?

Jeg kan ikke forstå, at politikerne ikke for længst har bestemt, at alle nye biler skal have fartkontroller med skiltegenkendelse installeret.

Når man overskrider en given hastighedsbegrænsning, sker der automatisk, hvilket skal forstås bogstaveligt, en bødeudskrivelse eller, hvis vi skal anvende et mere venligt og imødekommende politikersprog, en kontrolafgift.

Kontrolafgiften trækkes direkte fra din bankkonto til statskassen!

Forestil dig, hvilke muligheder det giver Folketinget! For det første vil alle bestræbe sig på at køre lovligt og holde sig under fartgrænserne. Det vil spare menneskeliv, og det vil igen spare udgifter til sygehus, bedemænd og gravsten.

For det andet vil det givet spare brændstof og dermed sænke såvel CO2udslippet som udgifterne til de fossile energikilder.

For det tredje kan politiet pare en masse mandskab, når de nu ikke længere skal sidde i de der varebiler uden firmanavn, blot med en stor, sort bagrude.

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer