Der er gået fisk i den på Klitmøller Friskole

Emneugen på friskolen står i både lokalhistoriens og fiskens tegn. Der bliver fabrikeret udsmykning, der har noget med Klitmøllers historie at gøre. Lige fra skudehandelens tid til vore dage og det centrale emne er naturligvis fisk.

Fiskene bliver "tilberedt" efter japansk opskrift, malet, tekstilpresset, hængt til tørre og sat op; fisk bliver malet på væggene; fisk bliver formet i ler, og leret hænger ved fingrene. Efter vinterferien omkring fastelavn den 24. februar skulle alt være på plads og hængt op.

Det er ikke svært at se, at dette er en rødspætte

Marcus arbejder koncentreret. Meget koncentreret.

Ler med mer

Fisk på gulvet

Lærer David viser, hvordan man maler en fisk

Lærer Brian viser en nødvendig planche med fisk, når der skal skelnes

Slutresultatet af en japansk fiskebehandling

I øvrigt ser det fint ud med elevtallet, siger leder Birgit.

– Vi har lige nu 60 elever i friskolen, til august vil der være en nettotilvækst, og fremtiden tegner i det hele taget lyst. Dog kan en friskole måske ikke bare vokse i det uendelige. Jeg har lige været på kursus, hvor andre friskoler gav udtryk for, at skolen også kunne blive for stor. Så vil den miste noget af nærværet og samhørigheden.

Andre indlæg, du vil synes om (Tryk på headeren foroven for at få forsiden)

Skriv en kommentar!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *