Derfor burde Søndre Kirkegård bare gro delvist til!

Danmark er i dag hjemsted for omkring 30.000 arter af planter og dyr, hvoraf en fjerdedel er truede arter, der kan ende med at forsvinde fra landet. Biodiversiteten er under global ændring med mange truede dyre- og plantearter. En FN-rapport fra 2019 konstaterer, at op til en million arter trues af udryddelse, og at aldrig før i menneskehedens historie er klodens dyre- og plantearter udryddet så hurtigt, som det sker nu.

Biodiversitet er et fremtrædende ord. Det betyder dannelse af natur og ikke kulturnatur. Med andre ord: Lad det gro! Skab derved muligheder for sommerfugle, larver, kryb af enhver slags, samt sjældne fugle. Blomster vil gro op!

Søndre Kirkegård kunne være det sted, hvor man startede. Hvorfor slå græsset, som ingen reelt benytter? Hvorfor ikke nøjes med at lade stierne være tilgængelige og overlade græsarealet til insekterne?

 

Et dejligt stykke natur lige syd for banegården …

… ligger velplejet og venter …

Søndre Kirkegård i Thisted mellem banegården og kystvejen blev taget i brug i 1857, og i 1870 blev Søndre Kapel bygget, hvor de fleste begravelseshøjtideligheder foregik fra. I dag bruges Søndre Kapel som redskabsrum. Den seneste begravelse blev foretaget i 1995, og siden 1992 har man ikke kunnet erhverve nye gravsteder.
Nu ligger det hen med store græsarealer. Til glæde for hvem? Vi taler så meget om biodiversitet. Her ligger et område, der næsten kalder på handling. Lad dog græsset gro!
Man kunne bevare adgangen til og området omkring de gravsten, der står der nu.
Men græsset på de store arealer behøvede man ikke at slå. Hjælp dog naturen på vej!

En flittig ansat er i gang med at slå græsset. Hvorfor egentlig?

Det kunne sagtens gro af sig selv - med lidt hjælp

Naturligvis skal de tilbageblevne gravsten vedligeholdes, og adgangen til dem opretholdes. Men det behøver ikke at betyde, at alt græs skal slås! Samtidig kunne det medføre, at Thisted fik positiv omtale - igen!

Fik du læst:

Fik du læst:

Om at være coronaturist i sin egen kommune (1)

Andre indlæg, du vil synes om:

6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
TB

Er det en joke?

RT

RT: Nej det tror jeg ikke, Tanja, det bygger på en idé, som vi kender som ” vild med vilje, ” noget, som vi også bruger i Thisted Bolig, vi bruger mange penge på at holde store græsørkener, som jeg kalder dem, og dermed går mange plantearter og dyrearter tabt. Det er nok en del af fremtiden at se anderledes på dette; vi har desværre erfaring for, at disse kæmpegræsplæner ikke blive brugt til noget, hvis der ikke er områder, hvor vi kan finde et fristed med lidt læ, og hvor vi kan sidde ugenert. Da jeg var dreng på Refsvej, måtte vi end ikke lege på græsset, så fremover skal vi have mindre græs, flere træer og vilde buske, små fristeder, det er fremtiden er jeg sikker på!

TB
Svar til  RT

TB:  næh, det jo mest om sommeren plænen bliver brugt til hygge, grill osv.
Men jeg kan da godt se det hvis ikke der er mange der bruger det.
Synes nu altid der har været nogen der når vi har været dernede og grille osv

RT
Svar til  TB

RT: jo, jeg skriver jo heller ikke, at det hele skal væk, der skal naturligvis stadig være græsplænen, hvor man kan lege, tage solbad og grille på, de skal bare være mindre og mere opdelte, disse tiltag give ikke mindre vedligeholdelse, det er ikke formålet, men det give mere natur, til gavn for alle mennesker. Jeg har altid syntes, det var fantastisk, at vi har en skov midt i Thisted by 

TB
Svar til  RT

TB: super fed ide 

SD
Svar til  TB

SD: Jeg synes idéen er god, jeg kan godt lide at vi fokuserer mere og mere på at lade ting gro vildt. Dertil vil jeg sige at vi blandt andet bruger græsarealet meget i forår/sommer/efterårsperioden. Vi kan selvfølgelig finde et andet sted, men jeg tror der er flere steder der er lige så oplagte. Eksempelvis kunne man sagtens tage halvdelen af arealet nede ved hundetræningen og så nøjes med at slå den halvdel som hundeskolen reelt set bruger, derudover kunne man tage et par af græsarealerne oppe i Christiansgave også, blandet andet det ned mod plantagevej. Ligeledes kunne man jo også nøjes med at gøre nogle af græsarealerne “vilde” oppe ved Søndre Kirkegård, de er fint fordelt med stier og så kunne man måske tage det store græsområde ud mod fjorden og gøre det vildt. Sådan at vi stadig giver plads til hyggelige sommerdage 😀