Det er efterhånden svært at bevare pssmsmn

Foråret og sommeren er på vej. Vaccinationernes antal stiger; efterhånden er det svært at bevare pessimismen. Det bliver ikke lettere af, at solen skinner, og glæden bobler lige under overfladen!

Nationalpark Thy er et frirum for afslapning, rekreation, opladning!
I modsætning til healere, sundhedsapostle og andre helsetilbydere er det helt og aldeles gratis at komme her!
Med eller uden cykel. Med eller - for det meste - uden ringklokke.
Og du behøver ikke engang at bestille tid!

En kvindelig(?) bilejer med sans for forårets charme har fået sin bil omlakeret i kirsebærtræblomsterfarve. Bare for at gå foran med godt humør!

Det nytter altså ikke noget at lade sig overvælde af tristhedens mørke skygger, når nu varmen og det gode vejr med ret stor sikkerhed er på vej. Genåbningen af Danmark er snart rullet helt ud, og det alene burde nok få humøret lidt opad.

Uanset bekymringerne på alle planer skinner solen oven over skyerne, træerne fyldes med blade og for nogles vedkommende med blomster, og den friske luft i skoven og ved havet er garanteret virusfri. Lad derfor optimismen og det gode humør skylle ind over dig, mens du går en tur ved det mægtige Vesterhav eller i vores formidable Nationalpark Thy og diskuterer stort og småt med din makker. Alt peger på, at vi er på fast vej til en  "normal" hverdag igen.

Inden vi helt er der, hvor vi var før, kan du bruge vejret og naturen som din mentale opladningsfaktor! Når du således har vandret en længere tur i vores meget pragtfulde natur, kan du finde et sted at slå dig ned med din frokost- eller kaffekurv. På den måde går det psykiske og det fysiske op i en højere enhed.

Med kvinder kan man under frokosten ved Vandet Sø diskutere alt muligt og dermed blive i godt humør.
Det kan dog ikke anbefales at diskutere politik, som de i almindelighed slet ikke har forstand på. De bliver bare sure.
Og så er det hele ødelagt.

Thisted Kommune har sans for det praktiske. Der er opsat affaldsbeholdere mange steder i naturen - som her på Foreningsstien i Klitmøller. Her kan du aflevere mismod og dårligt humør og komme af med skrottede, fejlslagne meninger og dermed straks selv få sat humøret op. Beholderne tømmes hver uge.

Andre indlæg, du vil synes om:

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer