Dette er den giftigste svamp, vi har i Danmark!

En opgørelse fra giftlinjen viser, at der siden 2016 har været mere end 2.500 henvendelser om formodet svampeforgiftning, og alene i 2019 modtog Giftlinjen 763 opkald fra bekymrede svampesamlere, hvilket er mere end en fordobling siden 2016, hvor tallet lå på 342.

Grøn fluesvamp er dødeligt giftig og er i Danmark den svampeart, der har forårsaget flest dødsfald som følge af indtagelse i svamperetter. Svampen er øverst på Giftliniens liste over Danmarks giftigste svampe. Den må derfor betegnes som Danmarks farligste svamp.
Giften i svampen kan give skader på tarmslimhinden, leveren og nyrerne. Hvis skaden bliver alvorlig nok, kan patienten blive afhængig af livslang dialyse eller endda nyretransplantation. Svampen indeholder bl.a. amatoxiner, der optages i vitale organer, bl.a. leveren. Giftene kan ikke fjernes ved kogning, tørring eller kemisk behandling.
Symptomerne er opkastning, diarré og voldsomme mavesmerter. Hvis den forgiftede søger lægehjælp og behandles inden 12-24 timer, er der gode muligheder for at redde livet. De vitale organer kan dog have lidt skade.

Grøn fluesvamp vokser på næringsrig jordbund i løvskove. Den ses ofte under bøg eller eg, som den danner mykorrhiza med. Kan variere en del i størrelse. Hatten er 2-12 cm bred, hvælvet til affladet med en skinnende og fedtet overside. Farven varierer fra gulgrøn til olivengrøn. Stokken er hvid og op til 15 cm høj og 1-2 cm i tykkelsen.

Lamellerne er frie og hvide. Lamelsvøbet efterlader en tydelig, bred hudagtig ring på stokken. Farven kan være hvid med grønne skygger eller bælter af samme farve som hatten. En af grøn fluesvamps vigtigste karakterer er resterne af fællessvøbet, som viser sig som en pose, der omgiver stokkens basis.

Typiske eksemplarer af grøn fluesvamp burde ikke kunne forveksles med andre danske arter. Er det dog et lidt mere gråligt eksemplar, der har mistet ringen på stokken, kan det være sværere at bestemme den. Den kan forveksles med den giftige kugleknoldede fluesvamp (Amanita citrina) inden dennes hat folder sig helt ud. Kugleknoldet fluesvamp hatten har dog en skællet hat overflade, hvor grøn fluesvamp har en glat hat overflade. Kan også forveksles med den spiselige høj posesvamp (Volvariella gloiocephala), men denne har en mere slimet hathud, mangler grønlige nuancer, har rødtonede lameller og ingen stokring.

De 6 giftigste svampe

​Tag et foto af de svampe, du vil spise! Vagtlægen og hospitalet har megen glæde af at genkende svampene, når de skal behandle dig, fordi du har haft typiske symptomer som kvalme, opkast og svimmelhed (ligesom når man er fuld) (somme tider dødelig på grund af det væsketab, man får af opkast og diarré). Det behøver ikke at være de helt giftige svampe, du får disse symptomer af, men seks af dem er livsfarligt giftige og skal undgås:

1) Grøn fluesvamp (Amanita phalloides) er dødeligt giftig og forholdsvis almindelig fra august til oktober. Den vokser nær træer, især løvtræer i august-oktober. Fuldt udviklet måler hatten 6-12 og stokken 6-15 cm. Hatten er fra gul til olivengrøn, mørkest centralt. Lamellerne er hvide. Unge svampe har et svøb mellem hattens rand og stok, som kan efterlade en ring på stokken, når den folder sig ud. Desuden er helt unge svampe pakket ind i et fællessvøb, som omfatter både hat og stok. Der kan være rester af fællessvøbet på hat og ved stokkens fod.

Grøn fluesvamp (foto: Jens H. Petersen / MycoKey)

2) Hvid fluesvamp (Amanita virosa) er dødeligt giftig og mere sjælden end Grøn fluesvamp. Den vokser på tørvebund nær træer (især birk, eg og nåletræer) i august-oktober. Hatten er 5-10 og stokken 7-12 cm. Hat, lameller og stok er snehvide. Hat- og fællessvøb svarer til Grøn fluesvamp.


Hvid fluesvamp (foto: Jens H. Petersen / MycoKey)

3) Randbæltet hjelmhat (Gallerina marginata) vokser på nåletræsstubbe, ofte i knipper, fra august til oktober. Er sjælden. Hatten er 2-5 cm, brun, stokken 3-6 cm med ring foroven. Lamellerne blegbrune.
Randbæltet hjelmhat (foto: Jens H. Petersen / MycoKey)

4) Puklet giftslørhat (Cortinarius orellanoides) medfører nyreskader, som kan kræve dialyse og transplantation. Svampen er sjælden, vokser sommer - efterår i nåleskove. Hat, stok og lameller er brune.

Puklet giftslørhat (foto: Jens H. Petersen / MycoKey)


5) Almindelig stenmorkel (Gyromitra esculanta) findes i nåleskov i foråret (marts-maj). Hatten er hjernelignende, brun. Hele svampen er hul. Svampen minder kun om andre morkler.

Almindelig stenmorkel (foto: Jens H. Petersen / MycoKey)​
 
6) Rød fluesvamp (Amanita muscaria) løv- og nåleskov, især på mager bund, hvor den danner mykorrhiza med birk og gran. Den findes knap så hyppigt i bøgeskov.  Fra juli til oktober. Hatten er ca. 6-18 cm i diameter, halvkugleformet til hvælvet eller affladet med en glat og fedtet overflade. Hatten er klart rød til orange, med hvide skæl som ligner prikker på hattens overflade. Skællene er rester fra fællessvøbet og sidder derfor løst, og kan falde af. Lamellerne er helt hvide med hvide sporer. Stokken er helt hvid med en hvid ring og bliver ca. 8-20 cm i højden og 1-2,5 cm bred. Stokken er opsvulmet i en knold ved stok-basis og omgivet af resterne af fællessvøbet.
Rød fluesvamp

Andre indlæg, du vil synes om:

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments