Thisted-restaurant har igen fået en pris

Der er en del gode spisesteder i Thisted. De er forskellige, og hver eneste af dem har sit særpræg. En restaurant her har nu for anden gang fået en fin pris, som ejeren naturligvis er glad for:

– Jeg er meget stolt over igen at have fået denne pris "Travellers Choice". Nogle gæster har været forbi flere gange og anbefalet os.

Så vi er draget af sted for at finde ud af, om prisen er velvalgt.

Pasta Carbonara til 99,00 kroner med penne, løg, bacon, skinke, parmesan og vendt i fløde

hertil et glas Sartori Valpolicella Ripasso Superiore til kroner 99,00, en af de kraftige syditalienere med smag og en vis sødme. Denne blev serveret helt korrekt med en temperatur på ni grader, som naturligvis efter et par minutter var steget til 14-15 grader.

Pasta Marinara med penne, rejer, muslinger, røget laks, parmesan og vendt i fløde, kroner 129,-

Min ledsager valgte Pasta Carbonara og undertegnede Pasta Marinara samt et glas rødvin.

Pastaerne smagte forskelligt, naturligvis, men pennesmagen med fløde var ens i begge tilfælde. Måske ikke den, der fortynder én særlig meget, men fløden tilfører retten en dejlig smag. I forvejen kød og fisk pænt igennem, og under hele måltidet kunne vi ikke lade være med at snakke om, at sådan en ret mætter alt for hurtigt!

Til fisk anbefaler vinmenukortet Sartori Marani - “Den hvide Amarone”, der stammer fra Veneto, Italien. 100% Garganega, håndplukkede og omhyggeligt udvalgt og har ligget 40 dage til tørre - som man gør det med en klassisk rød Amarone. Tør, blød og frisk smag af modne frugter og honning samt en lang eftersmag. Glas 75,- Flaske 399,-
Den kan varmt anbefales herfra. Der er noget italiensk charme over den; den smager godt, og det er ikke helt tilfældigt, at den kaldes for den hvide Amarone. Prisen er absolut rimelig!

Allerede før desserten var min ledsager og jeg enige om, at Restaurant Porto på en og samme tid serverer fremragende italienske retter, har god vin på lager, venlig og god betjening samt priser, der er til at betale. The Travellers Choice ser ud til at have ramt rigtigt.

Desserten blev en Tiramisu til kroner 49,00 og en citron-soft-ice uden fløde til kroner 49,00. Tiramisu er sød, italiensk kage, mens blød-isen smagte stærkt af citron og var enorm syrlig og frisk ud over alle grænser. Næsten for meget, mente min ledsager. Jeg bestilte af nysgerrighed oveni en blød-is med hindbær- saltlakridssmag, og hver skefuld gav en forlænget smagsoplevelse.

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer