Ældre Sagen: De ældste er en udsat gruppe, når vi taler om ensomhed. Faktisk føler over 50.000 danskere over 65 år sig ensomme i en grad, så det påvirker deres hverdag.
Risikoen for at blive ensom stiger i takt med, at alderen stiger.
Visse livssituationer gør os mere udsatte for at opleve ensomhed:
- når vi forlader arbejdsmarkedet og går på pension
- hvis vi bliver alene, fordi vi bliver skilt eller mister en ægtefælle og bliver enke eller enkemand
- hvis vi får svært ved at komme rundt
Ensomhed går ud over livskvaliteten for den enkelte, både mentalt og psykisk.
Især hvis vi bliver isolerede fra vores omgangskreds og omverden og får svært ved at holde fast i gamle relationer eller danne nye.
De ældre har ikke patent på ensomhed. Alle aldersgrupper er repræsenteret, ikke mindst børnene. Derfor er det en god idé at fokusere på emnet.
Kan og vil du bidrage til emnet på KlitPosten.dk enten, fordi du selv har prøvet eller er ramt af ensomhed, eller fordi du kender en, der er, er du meget velkommen til at maile eller ringe på 4040 1447. Jeg garanterer naturligvis fuld anonymitet.