Er omskæring religion, kultur eller begge dele? (TT)

En folkekirkepræst tilkendegiver i et læserbrev i en ugeavis, at det vil være forkert at forbyde omskæring af hensyn til de pågældendes kultur og historie. I en tidligere serie artikler her på KlitPosten.dk udtalte forskellige personer sig om deres religiøse tro eller ikke-tro.

Hvad er deres holdning til omskæring?

Tine Tougaard - 60 år, bibliotekar, mølbo på deltid gennem mange år, nu på fuld tid

Uddrag af læserbrevet

Uddrag af læserbrevet

Klik for >

Tine Tougaard

– Heldigvis blev omskæring af piger forbudt for år tilbage, nu er det så omskæring af drengebørn der debatteres. Uanset køn, bør det efter min mening ikke være tilladt at skære i helt spæde børn, der ikke har mulighed for at sige fra. Helt uden medicinsk grund, fratager man et drengebarn en del af dets kønsorgan, med fare for komplikationer af forskellig art, både på den korte og  lange bane. Endda uden at barnet er tilstrækkelig smertedækket, og uden krav om at det er en læge der foretager indgrebet / overgrebet.

En gammel religiøs tradition javel, men traditioner kan altså ændres over tid. I middelalderen praktiserede man dåb med afklædning af dåbsbarnet og neddykning i koldt vand, i dag praktiseres dåben ved tre håndfulde vand barnets hoved. Kunne ritualet ikke ændres til at være en symbolsk omskæring, altså en markering uden at man skulle skære en skive af det spæde barns kønsorgan?
Det er for mig helt ubegribeligt at man, stadig uden at vakle, således fratager barnet retten til egen krop, og mærker dette barn for livet, uanset om det senere vil frasige sig sin tro. Vil man fastholde ritualet, så skulle barnet i det mindste være 18 år, og selv kunne tage stilling til om det vil omskæres.
Tænk hvis en nyreligiøs gruppe ville indføre et nyt ritual, der mærker deres børn for livet, ved kirurgisk at fjerne sundt væv på et ubedøvet spædbarn (læger fraråder fuld bedøvelse af børn før de er to år). Det ville være utænkeligt!

Sådan udtalte Tine sig om sit forhold til religion

‒ Jeg har intet gudsforhold. Jeg er døbt og konfirmeret, i den alder er man sårbar over for, hvad kammeraterne gør, så jeg blev også konfirmeret. Jeg kommer fra et almindeligt kulturkristent miljø og meldte mig ud af folkekirken, da jeg flyttede hjemmefra som 19-årig. Jeg troede simpelthen ikke på nogen højere magter. Mine egne børn er hverken døbt eller konfirmeret, min mand Henning havde også meldt sig ud af folkekirken som ung.

Læs hele artiklen:

Om at tro eller ej (Tine Tougaard)

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer