Forbudt og altid er to ord, man skal være varsomme med

Aldrig bør man aldrig bruge, og altid skal man altid undgå, også her i Thy. Men aligevel bruger vi dem i flæng og efter behag. Her er de for eksempel anvendt, så de modsiger sig selv.

Du hører aldrig efter, bebrejder man ægtefællen. Det er løgn. I det mindste gjorde hun det, da du friede.

Parkering Forbudt, står der. Endda med løfte om bortfjernelse af eventuelle formastelige køretøjer. Forbudt og tilladt kan åbenbart også gradbøjes.

Altid? Ikke i dag. Man kan modsætningsvis heller ikke antyde, at Matas aldrig har åbent. Det havde de da sidste tirsdag.

Stilladset til venstre har stået her i flere år. "Det har vist altid stået her", sagde en af gadens beboere. Mistanken om, at huset ellers ville falde sammen, vokser dag for dag. Pludselig kom et hold dagen efter og nedtog stilladset. Troede alle. Næh, nej, kun den øverste del. Resten skal så stå til 2030, hvor 70% skal være taget ned.

Men det er nok at tage munden for fuld, hvis man antyder, at stilladset aldrig bliver taget ned …

Andre indlæg, du vil synes om:

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer