Fra 67 til 17 på 7 sekunder uden mellemlanding (10. af 23)

Næste morgen vågner jeg sært opstemt. Famler ud efter hende, men hun er allerede stået op. Blodet farer rundt i kroppen på mig og lægger sig alle mulige og umulige steder. Det varer længe, inden det fordeler sig normalt igen. Morgengymnastik hjælper dog meget. Jeg laver en serie armbøjninger og undrer mig over, at jeg tilsyneladende kan blive ved i en uendelighed. Det må jo være de Megajoler.
Jeg ser i spejlet. Pænt skaldet; noget, der klæder en pensionist. Der er status i skaldethed, det signalerer værdighed, erfaring, pondus og potens – ikke mindst. Enhver ved, at skaldede mænd er langt mere potente og seksuelt udholdende end dem med ulækkert abehår ned over begge skuldre og ryggen.
Det har bare knebet gevaldigt de senere år for mit vedkommende. Jeg har dog aldrig haft abehår på skuldrene. Tværtimod har jeg altid lidt af sparsom hårvækst, undtaget i tresserne, hvor vi alle skulle være langhårede. Dengang måtte jeg bare ikke for min far.

Da jeg er færdig med badet og klæder mig på, opdager jeg en ting mere. Jeg kan tage sokker på med den største lethed nu; i går morges, før Megajolerne kom ind i mit liv, måtte jeg stivbenet og knoglefast sidde på sengekanten for at få de fordømte sokker på. Nu kan jeg stående uden vaklen smidigt og let iføre mig dem.
– Vibeke! Kom lige her op og se et kunststykke!

Hun tramper op.
– Ja, hvad er der nu?
– Ta-da, siger jeg til hende. – Se, hvor let jeg kan få dem på!
– Per Ole, siger hun. – Fortæl mig det så. Du må have gjort et eller andet, som får dig … For fanden, Per Ole. Det kan da ikke være … de der Megajoler?
– Jo! Se, på et ben!
– Ja, men Per Ole! Hvad er der med dig? Du er totalt anderledes …
– Det er bestemt Megajolerne.
– Er du sikker?
– Apotekerdamen sagde …
– Hvad?
– Jeg tror, jeg lige ringer derind og spørger.

Jeg ringer og er heldig med at få selveste farmaceuten i røret. Apotekerens lyse stemme beroliger mig:
– Du behøver ikke at bekymre dig, Per Ole. De der Megajoler, vi kun sælger på recept, og som er en kraftigere version af de normale, du kan købe i butikkerne, forbedrer dit daglige humør en anelse, du bliver en smule mere smidig, men sådan en pille kan sandelig ikke medføre det, du nævner der. Det er helt uladsiggørligt. Måske er det snarere en psykisk indvirkning på dig, der forstærker virkningen. Det var jo også den, vi var inde på i går, så vidt jeg forstår på Anette.
– Så jeg på en måde kører op i det røde felt, fordi jeg har en forventning om det?
– Sådan noget lignende. Tag den nu lidt med ro, og du vil se, at det jævner sig ud. Frisk halm i træskoene, Per Ole!
– Ja, det vil jeg. Og friske underhylere til dig!

Hun lægger bare på.
Jeg bruger ikke halm i træskoene, så jeg ved ikke helt, hvad hun mener. Jeg mener nu heller ikke, at jeg lider af fodsvamp.

(Fortsættes)