Fra 67 til 17 på 7 sekunder uden mellemlanding (15. af 23)

Den 67-årige thybo, Per Ole, får noget medicin, der skal afhjælpe hans tristhed, ulyst til livet og hang til sofasysler. Medicinen hjælper, men unægteligt anderledes end han har forestillet sig. Han bliver en kåd, aggressiv 17-årig, og var det meningen? Følg med i de 23 afsnit. Klik på billedet og læs afsnit 1.

15 Vand er beroligende, hvis der er nok af det

– Hallo, brøler jeg, da jeg kommer hjem i min gamle Toyota.
– Åh, er det nu dig igen, hjælp, svarer min elskede.
– Jeg har købt ny bil. Og en ny trøje.
– Hvad? Ja, men Per Ole. Hvad var der i vejen med den gamle?
– Den var blevet for gammel og slidt på ærmerne.
– Åh, altså, jeg mener selvfølgelig bilen …
– Den kunne ikke overhale længere.
– Nå, det forstår jeg ikke. Næste gang kommer du vel hjem og har købt et sommerhus. Er det ikke sådan noget, vi lige skal snakke om.
– Det har vi allerede gjort nu. Hvad er der til middag?

Efter middagen plager jeg hende, og hun sukker ret højt og stønner en del, inden det lykkes mig at få hende med i kassen. Mit argument er, at i dag er en ny dag. Hendes afvisning gjaldt jo kun i går.
Bagefter ligger vi og puster ud.
– Fortryder du det nu, spørger jeg.
– Nej, men du er da ret voldsom. Er det de der gajoler?
– Megajoler hedder de. Måske. Måske ikke.
– Tak for det udmærkede og relativt uddybende svar.
– Hæ, hæ. Skat. Du er fanme for lækker.
– Ja, så er det godt. Fingrene væk.
– OK. I morgen kan vi hente vores nye bil.

– Ser man det. Har du råd til den?
– Ja. Jeg arver snart min farfar.
– Han er en sej gammel gut.
– Det er vi i min familie.
– Nå, nå. Det er da lige kommet så.
– Nu passer du lidt på, ikke? Ellers kan det jo godt være, at jeg …
– … At du hvad?
– … At jeg giver dig en ordentlig omgang.
– Ja, men Per Ole. Det har du jo lige givet mig. Jeg kan ikke blive ved.
– Nå. Så må jeg se, hvad jeg så kan finde ud af.
– Ja, det må du vist.
– Jeg går en tur.
– Ja, køl lidt ned, ikke? Gå en tur ned til vandet. Det vil gøre dig godt.

Jeg tager min korte jakke på, det her skal ikke være nogen lang roman, og går ned til vandet. Der er mange sten på stranden. Jeg tager et par stykker op og prøver den gamle leg med at slå smut ud over vandet.
Jeg slår så mange, at jeg ikke kan nå at tælle dem. Det er der ikke noget ved. De forsvinder ud i horisonten.
Langsomt går jeg langs stranden hen mod havnen.
Der er meget at tænke over. Hvad kan jeg bruge min nye status til? Hvilken glæde har jeg egentlig af den? OK. Det er da meget sjovt at lave 100 armbøjninger, standse en røver og have stor sexlyst og slå flere smut, end jeg kan nå at tælle. Det er noget siden, at jeg prøvede det. Ja, faktisk så længe siden, at jeg har svært ved at huske det. Altså at have sexlyst.
Samtidig kan jeg være en smule urolig over ikke at vide, hvor det fører mig hen, og hvad det egentlig kommer af.
Jeg skal nok bare tage den lidt med ro.

(Fortsættes)

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer