Fra 67 til 17 på 7 sekunder uden mellemlanding (21. af 23)

– Nemlig! Har vi en aftale?
– Vi har en deal. Det bliver hårdt, men hva fanen …
– Og heller ikke noget med at sidde og drikke dig skæv i rødvin.
– Er du tosset? Ved du ikke, jeg er gået over til Cola? Jeg drikker 1,5 liter hver dag. Det er meget bedre. Det gør alle unge.

21 Efterveer til eftertanke og eftertiden og efterskolen

Ud på eftermiddagen er vi hjemme igen. Vibeke har kørt hele vejen. Hun skal ikke nyde noget.
– Din sælger hos VW vil ikke melde dig. Jeg har overtalt ham.
– For hvad?
– Åh, for så meget. Ydmygelse, vold, trusler. Men jeg sagde til ham, at du havde en forbigående psykose, og så lod han sagen falde.
– Det var da godt. Psykose? Det må jeg nok sige. Agter han at gå på slankekur?
– Der er også ham i den lille grønne bil, der ville overhale dig, som ikke fik lov. Ham har jeg også snakket med. Han vil heller ikke indgive anmeldelse.
– Det var også godt. For ellers ville han da have fået en fartbøde.
– Men den unge pige fra cafeteriet har meldt dig for sexchikane. Du havde vist sagt til hende, at hun havde en god røv.
– Nå, for pokker. Ja, men det havde hun. Skal jeg så sige undskyld, det har du ikke alligevel?

Jeg viser hende med hænderne, men når ikke at forklare mig nærmere,
– Den var …

før hun afbryder mig:
– Hende har jeg ikke snakket med endnu. Men det kommer. Og så er der Ella Bella på efterskolen. Hun er stadig sygemeldt.
– Sygemeldt? For hvad dog?
– Ja, det tror jeg nok, du selv må vide …
– Ja, men … altså jeg aner det sgu ikke.
– Du har taget på hende.
– Hvad??
– Ja, du har befamlet hende.
– Av for den. Men – hun har garanteret inviteret mig først, ellers kan du jo godt forstå, at jeg aldrig ville …
– Og så har jeg været i kontakt med forældrene til Peter. De var vrede og forbitrede og ville ikke trække deres anmeldelse.
– Så – der kan jeg forvente en over fingrene?
– Jeg tilbød dem et beløb, hvis de ville lade være. Det sagde de ja til. Så det koster at være gift med dig.

Jeg ryster lidt på hovedet:
– Han vil aldrig mere sætte sig på min stol. Det er jeg sikker på. Og moderen har altså en psykose. Mindst.

Jeg sidder et stykke tid med den sorte gajolpakke.
– Skal jeg stoppe med det her? Førhen levede vi – eller jeg – et roligt og stille liv uden de store dramer. Men var jeg ikke også lidt kedelig?
– Indrømmet, jo. Æh, det er ikke let, det her.
– Jeg kan forsøge at styre mig?
– Ja. OK; lad os prøve.

Jeg tager Vibekes hånd. Hun har tårer i øjnene.
– Skat.
– Er det ikke tilfredsstillende, stopper du. Har vi en klar aftale?
– Ja, skat. Ganske klar. Vil du have det på skrift? Eller skal vi lægge arm?
– Du er ustyrlig. Det er problemet! Du er ustyrlig, Per Ole. Vi starter fra scratch. Du får tre dages chance. Betingelsen er, at du bliver herhjemme, forholder dig i ro, du går ikke uden for en dør, snakker ikke til nogen, ruller gardiner ned og for og tager ikke telefonen, samt …
– … ingen spiritus!
– Nemlig! Har vi en aftale?
– Vi har en deal. Det bliver hårdt, men hva fanen …
– Og heller ikke noget med at sidde og drikke dig skæv i rødvin.
– Er du tosset? Ved du ikke, jeg er gået over til Cola? Jeg drikker 1,5 liter hver dag. Det er meget bedre. Det gør alle unge.
– Og tag så den hættetrøje ned. Jeg ved ikke, hvad du ligner. En gammel mand med hættetrøje! Indenfor!
– Det ser sejt ud. Hvorfor tror du, alle andre går rundt med sådan en?
– Per Ole! Det er jo kun de unge, der gør det. Det er et ungdomsfænomen!
– Jeg føler mig også ung, skat. Skal vi lige besegle aftalen med et hurtigt …

(Fortsættes)

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer