Hanstholm Rejser og fortæller

Mellem 450 og 480 gæster

Rita og Ejgil Søe

Christian og Inger Marie Iversen

Michael og til højre Susan Jeppesen

Der er noget særligt over Hanstholm Rejser. Der er ikke mange virksomheder, der kan få deres kunder til at strømme til for at høre om virksomhedens produkter - og samtidig tage penge for kaffen! Aftensmad og dans senere koster naturligvis noget, men aftenen er ren underholdning uden fortælling eller info om turene.

– Hvor skal I hen i år, spørger jeg en af gæsterne, Christian Iversen.
– Det ved vi ikke endnu.
– Er I her hvert år til denne info-eftermiddag?
– Ja, da! Og ved du hvad? Vi har ingen børn, og det er så hyggeligt at sidde her sammen med nogle af dem, vi plejer at rejse sammen med. Det er det samme med åbningsturen. Jeg tror, det er sjette gang, vi skal med i år. Ejgil der vil hellere på længerevarende ture.

Han peger over på den anden side af bordet, hvor Ejgil og Rita sidder.

– Det var endda Rita, der foreslog det i sin tid. Vi sagde straks ja, men Ejgil ville ikke med.
– Så tog I tre af sted?
– Nej,  nej. De blev hjemme!
– Rita, du kunne da godt være med, selv om din mand ikke ville?? Var det synd for ham, hvis han selv skulle til at lave mad?
– Nå, det ved jeg såmænd ikke. Har redaktøren af KlitPosten.dk måske været med?

Nej, jeg må lettere beskæmmet indrømme, at det har jeg ikke. Jeg har dog set det i TV-MidtVest.

Christian anslår salens samlede antal gæster til 400, ikke dårligt. Niels rejseleder gætter på mellem 450 og 480 gæster i dag.

 

6.152 personer synes godt om Hanstholm Rejser på Facebooksiden, 6.197 personer følger den, læs her.
At rejsebureauet har folkelig appel, kan ses af den interesse, der er på KlitPosten.dk. Her er to artikler om en rejse til Normandiet blevet læst af flere end 6.170 (pr. 1. feb 2019) og ligger stadig som de mest læste. Læs selv!
Samtidig er videoen af Lars Bjarne set mere end 5029 gange (pr. 16. jan 2019).

Et rejsefirma med et usædvanligt godt ry

Susan trækker en af de mange præmier

Susan Jeppesen byder velkommen og orienterer om turene.

– Vi holder åbent hus på Præstejorden 10, 7700 Thisted, fredag den 1. marts mellem klokken 14 og 17, og alle er velkomne. I skal ikke tilmelde jer, men kan bare komme. Vi giver en kop kaffe, I kan høre lidt om aktuelle rejser og se vores fine busser.

Klik her og læs indtryk fra Åbent Hus.

Det bliver en underholdende og informativ eftermiddag. Susan trækker lod mellem en masse præmier, og nogle vinder. Alle vi andre er næsten lige ved at vinde.

Rejseledere tager over og prøver hver især at gøre god reklame for netop deres ture. Det er åbenbart ikke så nødvendigt. Alle gæster i dag har mindst én gang været af sted i Hanstholm Rejsers magelige busser, kender konceptet og synes godt om. Rejselederne er ikke rejseledere for ingenting; de er vant til at underholde og informere. Måske ikke i den rækkefølge. Men de forstår at krydre informationsgrønsagerne med underholdningskagerne. Nogle af dem synger også, og nogle af disse kan ovenikøbet synge rent. Jeg ved ikke, om det giver ekstra i lønningsposen, men det giver i hvert fald ekstra humør i bussen, når rejselederen synger direkte ned i mikrofonen uden slinger i tonevalsen.

Man kunne godt have ønsket, at medarbejderne blev præsenteret. Dels kunne der være nye gæster blandt publikum, der ikke har været her før; dels kunne der være nye medarbejdere.

Johan bøjer nakken og skriver rejsebestillinger ud i massevis

Hans forklarer forskellen på en Zetor og en Ferguson

Niels sælger en tur med god uimodståelig argumentation

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer