Hanstholm Rejser på nytår

På udturen er der kaffe og rundstykker på Skærup Rasteplads lige syd for Vejle

Vejret er behageligt med hele ni grader

En kort, fire-dagestur til Stettin er nytårstilbuddet fra Hanstholm Rejser med afgang tidlig mandag morgen fra Thisted. Bussen er fyldt til sidste plads, og der er blevet samlet op hele vejen ned gennem Jylland, men vi er nu flest thyboer og morsingboer. Vejret bliver bedre og bedre, og da vi forlader vort fædreland, skinner solen fra en næsten blå himmel.

Efter den første nat møder vi op til morgenmad og kommer til at sidde over for et ægtepar fra et andet dansk rejseselskab - fra Frederiksværk.
– Nå, skal I også på bytur til Stettin?
– Ja, vi skal spise et sted, tja,
– Nå, det skal vi sørme også. Det kan være, Hanstholm Rejser og dem fra Frederiksværk har aftalt det samme …
– Vi skal nu spise oppe på noget med en udsigt ud over floden.
– Ja, sjovt nok, for det skal vi også …
– Vi har en god chauffør!
– Det har vi også. Preben er …
– Vores hedder også Preben …
– Ja, men … jeg tror, vi sidder i samme bus! Vi er med Hanstholm Rejser!
– Det er vi altså også. Så må I sidde nede bagved!
– Og I oppe foran. Nej, hvor morsomt!

 

Alex og Ruth

Bussen kan på tre skærme vise chaufførens GPS-skærm. Den kan endvidere filme ud af frontruden, så de bagerste også kan følge med i, om Preben gør det godt nok

Bortset fra selve nytårsaften er der fælles aftensmad ankomstdagen og onsdagen. Hanstholm Rejser har fået et antal borde og siddepladser reserveret, der passer med deltagerantallet. Vi sidder og snakker hyggeligt. Hvor kommer du fra? Nååå. Hvad har du så lavet? Vi er fortrinsvis ældre mennesker, og omkring sidder nogle, der har mistet ægtefælle for kortere eller længere tid siden.
Blandt dem er Alex fra Svankær og Ruth fra Kjallerup.
– Vi synes, det er en fin tur, hvor vi ser en masse. Hotellet kunne måske være en anelse bedre, men Susanne og Preben gør det godt.

Snakken går bredt fra det muntre køkken til den seriøse og eftertænksomme samtale. Efter maden bliver en seks par siddende. De har alle det til fælles, at de har mistet en ægtefælle, og de udveksler sorger, erfaringer og den trøst, der ligger i at have fundet sammen med en ligestillet. Ingen af disse seks par bor sammen - endnu, men lever alligevel som ægtepar. Alle har mistet en ægtefælle, og Alex og Ruth giver udtryk for glæde over, at kommunen nu har fokus på ældre, der netop har mistet.

Nytårsaftensdag besøger vi Stettin med en rundtur.

Indgangen til byens store park, Kasprowicza, dannes af det 22,5 meter høje “3 ørne monument” der er rejst i 1979.

Monumentet symboliserer tre generationer polakker i Stettin:
Dem, der boede i byen før 2 verdenskrig; pionererne, der genopbyggede byen efter 2 verdenskrig, og indbyggerne, der har udviklet byen.
Den største af ørnene har et vingefang på 6,5 meter, og hver af ørnene vejer cirka 20 tons.

Selve kolonnen, hvorpå ørnene er monteret, stikker 4,5 meter under jorden, hvor den er støttet af en 150 tons tung betonblok. Til fremstilling af kolonnen er der benyttet 83 tons stål, hvoraf de cirka 10 er rustfrit.

Med andre ord kan man ikke lige gå hen og vælte den, hvis man i fuldskab sådan en nytårsaften skulle forsøge.

Polska hedder landet på polsk. Polske ord lægger trykket på næstsidste stavelse - næsten altid. Det hedder derfor Police.  Ł eller ł udtales som w. F. eks. udtales byen Łódź [wuds], mens w til gengæld udtales som f i udlyd som i byen Wrocław, der udtales [wroswaf]. Nogle gange udtales o som u, og der er altid to forskellige verber afhængig af, om det er en mand eller kvinde, der er tale om. Kvinder og bogstavet a hører sammen. I Polen kan man vanskeligt hedde Anne. Det må blive Anna.
I bussen fortæller Susanne om landet med 38,5 millioner indbyggere på 312.696 km2 jord, der har været kastebold mellem Tyskland og Sovjetunionen i den grad. Efter krigen bestemte kommunisterne alt; efter 89 bestemmer katolikkerne alt. Susanne beretter om butikker, der bliver nødt til at tilkalde en præst, så den kan indvies behørigt med en velsignelse. Hvis man glemmer det eller tror, det ikke betyder noget, kan man risikere nul kunder. Henved 98% polakker er katolikker.
I Polen er bilen prestige, så især unge mænd sætter alt til side, så de kan købe sig en bil. Til gengæld lever de på en sten og bor hos forældrene så længe, det er muligt, indtil de måske ad åre kan få en lejlighed og kun, hvis de er gift (i kirken, naturligvis) og har et barn. Lejligheder er der alt for få af. Uddannelse og endda job fås kun, hvis man er dus med den katolske kirke. Senere, hvis sønnen har været så heldig at få job og lejlighed, må han tage sig af sine forældre, for nu er det deres tur som pensionister til at bo hos ham, hvis de for pensionen (kroner 1.000 pr. måned) ikke kan klare den ellers.
Polakkerne klæder sig fint, når de skal ud. Selv om de kun lige skal købe ind, tager de pænt tøj på, så andre kan se, at det går dem godt. En månedsløn kan svinge mellem 800-1.200 kroner, og hvis man er heldig, kan den hive sig op over 2.000 kroner. Så der er ikke meget at slå til Stanisław med.

Vi står igen foran en af de meget pragtfulde kirker, der må have kostet en bondegård, nej, 100 boliger at bygge

Masser af mad på hotellet nytårsaften

Hotel Dobosz i byen Police 15 kilometer nord for Stettin ligner et hotel fra kommunisttiden, og ikke meget har ændret sig. At bestille vin i baren er en omstændelig omgang. Ingen skiltning med priser, ingen engelskkundskaber, ingen træning i at hive proppen op, mens selve betalingsdelen går temmelig hurtigt. Der er kun to slags hvidvin, og hvidvinen er aldrig kold. Et af værelserne drypper med vand fra loftet, og trods gentagne forsøg på at fikse det, - en VVSser bliver tilkaldt midt nytårsaften uden held - får personalet ikke den indlysende idé at tilbyde et andet værelse, før gæsten, der er thybo, møder op i receptionen og på godt thymål - måske en smule højere i volumen -, gør dem det begribeligt, at et andet værelse er nødvendigt.

Vi hygger os vældigt på den store aften, der starter med at lytte til dronningen inde i casinoet, det eneste sted hvor der er fred og ro. Et af dronningens emner er netop det at miste, at opleve ensomhed. Mange lokale gæster strømmer til hotellet, og der bliver holdt nytårsfest i tre kæmpestore lokaler samtidig. Heldigvis er musikken og dans i et andet lokale end der, hvor vi 50 Hanstholmrejsende sidder -  i øvrigt sammen med to andre danske rejsegrupper.

Årsskiftet bliver fejret med maner uden for hotellet med et flot fyrværkeri fra hotellets side.

Chauffør Preben og rejseleder Susanne har lige hørt en vittighed. Susanne havde ikke hørt den før.

Polakkerne bruger ikke beskyttelsesbriller. Til gengæld fyrer de noget ordentligt fyrværkeri af

Hotel Dobosz´ fyrværkeri 1. januar 2020 klokken 00.12

Onsdag den 1. januar byder på køretur til Gammelgård eller på polsk: Stargard. Torsdag morgen køres mod hjemlandet igen efter nogle oplevelsesrige døgn.

Næste år fejrer Hanstholm Rejser igen nytåret i Polen. Denne gang sker det på Hotel Victoria i Stettin. I øvrigt afholder Hanstholm Rejser den traditionelle kaffe og fortælling om 2020´s rejser på Hotel Montra i Hanstholm lørdag den 11. januar. Tilmelding nødvendig.

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer