Hanstholm Rejser til Nordirland og Irland (1 af 2)

Kahyt

Bryllupsmiddag

Præcis to måneder før brexit kører Hanstholm Rejser af sted med en busfuld danskere for at opleve The Relatively United Kingdom, lidt af Skotland (grænseområdet, som romerne nåede til, i dag Hadrians mur), Nordirland og Irland over Midt- og Sønderjylland, Tyskland og Holland.

På færgen fra Holland til Newcastle er der flere pudsigheder. Ønsker man varmt vand i håndvasken, drejer man hanen til højre. Ønsker man varmt vand i bruseren, drejes hanen til venstre. VVS-sjusk! Det ville en dansk håndværker ikke tillade. Går man ned ad trappen i den forkerte side af skibet, finder man aldrig værelset. Det var lettere, hvis der var sat et lille skilt op før trappen med de værelsesnumre, der nu hørte til den.
Under den meget eksklusive morgenmad, hvor man stort set kan få alt, hjertet kan begære, undtaget rugbrød naturligvis, går der alligevel en tjener rundt og sælger - juice!
Et hollandsk ægtepar skal på ferie i Skotland og synes, det er en skam, at UK har besluttet sig for at forlade EU.
– No wars between us since ´45; splendid trade; easier traffic from and to UK; England has in spite of their tremendous footballtraditions not won one international tournament since Queen Victoria!
Han griner over hele hovedet over dette argument og tilføjer, at nu må de spille med sig selv. Premier Leaque will be English Leaque.

Vi kører mod Skotland og Gretna Green. Hvordan er det at køre i venstre side og læse hastighedsskilte i miles?
Chauffør Preben svarer med et skuldertræk:
– Det vænner man sig til, og GPSsen omsætter automatisk til kilometer i timen! Ellers ganger man bare med 1,6, hvilket er let nok. Du tager halvdelen plus en tiendedel, og så har du resultatet. Er det 50, lægger du først halvdelen til, 25, og derefter 10%, 5, og vupti: 80!
I den gamle smedje i Gretna Green tilbydes ikke blot et besøg i det tidligere så attraktive giftemuseum, men også mad i store, lyse lokaler. Ægtepar, der i sin tid blev gift her, kan nyde en jubilæumsbryllupsfrokost!

Her lige før Brexit skal man alligevel være påpasselig med at bruge mobilen til andet end snak og SMS. Nogle udbydere tilbyder gratis telefon og SMS både lokalt og til Danmark og oveni en pakke til mobildata, der i mit tilfælde andrager 3.000 Mb pr. løbende måned. Her kan du læse mere info om mobilbrug i udlandet.

På færgen til Nordirland er der toiletbesøgsbehov. Vi rejsende har den option, at når vi holder pause, skal vi sørge for, at den efterfølgende tre-timers køretur ikke medfører ondt i vandværket, fordi man skal holde sig.
Jeg kom til at åbne døren ind til toilettet, og der sad en vietnameser med bukserne nede og havde glemt at låse døren. Da han var færdig, trykkede han ud, om jeg så må sige, og gik ud af toilettet - uden at vaske hænder.
Velbekomme! Lærer de ikke hygiejne-sundhedskoblingen i Vietnam? Jeg synes, der bør rettes henvendelse til den vietnamesiske ambassade med en skildring af problemet.

 

Titanic

 

Titanicmuseet viser her skibets stævn ned mod stabelafløbet

Fra museet

I Nothern Ireland får man to store klumper: Titanic og Det nordirske Problem. Det var slemt med Titanic, hvor 1.514 mistede livet, men det er dog langt værre med konflikten mellem katolikkerne i Nordirland, der ønsker forening med Irland og protestanterne, der ønsker en fortsat union med England, for i den konflikt er der pr. dags dato mange flere dræbte. Desuden rummer Brexit en sandsynlighed for at forstærke den i øjeblikket lettere slumrende konflikt.

I Belfast færdiggjorde man "Titanic" i 1912, og selve byggeriet kostede en del arbejdere livet. Til selve stabelafløbet sprang en bjælke og dræbte en arbejder.
9. april startede jomfrurejsen. Af de 2.224 personer ombord på skibet var ca. 900 besætningsmedlemmer. De ca. 1.300 passagerer var fordelt med 325 på 1. klasse, 285 på 2. klasse og 706 på 3. klasse. Båden sejlede først til Southhampton, siden til Cherbourg for at runde Queenstown i det sydlige Irland, inden den stak mod New York med en forventet festlig og fejende ankomst.
Men det berømte isbjerg stod i vejen. Det påstås dels, at skibet ikke kunne synke, dels at kaptajnen var ambitiøs og ville sætte ny rekord for sejlads over Atlanten.

Et fint museum og undervejs mødte vi en slagkraftig humoristisk ansat, der spurgte, hvor vi kom fra. Det fik ham til at udbryde: Så vil vi også have erstatning for alt det guld og alle de kvinder, I stjal som vikinger! Hvortil en af os svarede: Du vil ikke ønske at få alle kvinderne tilbage! De vil være over 1.000 år og fulde af rynker og uredt hår!

Konfilkten i Nordirland "The Troubles"

 

Et af mange gavlbilleder i Belfast med reference til krigen mellem katolikker og protestanter, mellem tilhængere af Irland og tilhængere af UK. Her en katolik-gavl

En protestant-gavl

Konflikten i Nordirland er en langvarig konflikt mellem protestanter og katolikker i Nordirland, men i bund og grund en politisk konflikt. De såkaldte ’The Troubles’-stridigheder varede fra 1968 til 1998, og stridens kerne er uenighed om, hvorvidt Nordirland skal være en del af Republikken Irland eller af Storbritannien. Selve konflikten kan dog spores helt tilbage til 1100-tallet, hvor den daværende engelske konge erobrede Irland. Når man betænker, hvor lidt der skal til for at gøre et venskab til et fjendskab, forstår man, at konflikten i virkeligheden ligger og ulmer som et bål, man tror, er slukket.
Efter tusindvis af bombeattentater og hævnaktioner gennem flere årtier blev konflikten foreløbig afsluttet med indgåelsen af ’Langfredagsaftalen’ den 10. april 1998. Det nordirske samfund er dog fortsat præget af efterdønninger af konflikten, og Storbritanniens beslutning om at forlade EU har aktualiseret nogle af de gamle modsætninger i Nordirland. Der har været relativt roligt indtil videre.

Omagh, en nordirsk by

 

Belfast rummer naturligvis som hovedstad de fleste minder om krigen, men også i Omagh er der en fortælling fra den 15. august 1998 efter freden. Det Rigtige IRA foranstaltede en række bilbombeanslag, men ringede altid på forhånd for at fortælle om sted og tid, så folk kunne nå at komme væk. Denne dag opstod der en pludselig forvirring hos de to bombemænd i den lille, røde bil, for den skulle stå uden for retsbygningen i Omagh, og alle p-pladser var optaget. Så kørte de den længere ned ad hovedgaden og ringede til hovedkontoret, at bombestedet var flyttet. Men linjen var netop på det tidspunkt ude af drift, så deres meddelelse nåede ikke de rigtige mennesker. Disse ringede blot som aftalt til politiet og fortalte, at en bombe truede retsbygningen.
Politiet rykkede hurtigt ud og gennede folk væk fra retsbygningen og ned ad hovedgaden. En spanier på ferie fotograferede sin kone og datter i al denne for ham "spændende" ståhej. På hans foto ses bag hustruen en lille, rød bil.
Få minutter senere sprang bilbomben og dræbte 29 mennesker, heriblandt hustru og datter til spanieren, der selv mirakuløst overlevede.
Det kom frem bagefter, at amerikansk efterretningstjeneste havde advaret politiet. De kunne nemlig lytte med på linjen og forstod, hvad der skulle ske. Men politiet reagerede ikke på det.
Eftersom der blandt de 29 dræbte og 220 sårede både var katolikker og protestanter, stod The real IRA svagt i den efterfølgende proces.

Monumentet i Omahg starter med en masse spejle

Sollyset sendes via spejle direkte ind i liljen på denne glasmontre, der står præcist, hvor bomben sprang

Hotellerne undervejs

Hotellerne undervejs har en pæn, høj standard. Værelserne er generelt store, lyse og godt med plads, især badeværelserne, hvor vi er vant til snævre forhold hjemme. Her er der aflæggeplads i massevis.
Maden er fin, god og smagfuld, og betjeningen er venlig og ordentlig. På en café i Amargh kan vi ikke forstå servitricens dialekt, så vi beder om at kommet til at tale med en, der kan tale engelsk.

Det første hotel, vi støder på, er i øvrigt Hotel Osnabrück, der er overnatningshotel i Tyskland. Her er alt, hvad der skal være: Dejligt, stort værelse og et fint badeværelse. Venlige ansatte og sidst, men ikke mindst: God mad! Priser som på et mindre dansk hotel, bortset fra vinene. Af en eller anden grund skal vin på en dansk restaurant koste 10 gange indkøbsprisen. Det skal den ikke i udlandet.

Man kan altid diskutere niveauet på hotellerne og maden; nogle vil mene, at der godt kunne spares noget her til fordel for flere betalte udflugter; andre vil mene, at til en god ferie hører god mad og et godt ophold, så det er ikke nemt at finde den gyldne middelvej.

Og så er der jo altid noget, vi synes, der kunne forbedres på det enkelte hotel. Morgenmaden de fleste steder er ta-selv-buffet, hvilket er ganske udmærket. På hotellet i Dundalk, Irland, er der betjening på, så her står en kø på 15 mennesker, der gerne vil have æg i forskellige varianter med og uden sausages og med eller uden hash. Bag disse seks varmebeholdere står én tjener, der skal betjene os alle. I stedet for at vende dem og lade folk selv tage. Det ville spare ham for en masse arbejde og os for at stå og vente.
Man kan ikke selv tage kaffe; en tjener kommer rundt med kanden. Man kunne jo vælge at stille en kande på bordet. Vi kan godt selv.
Vi skal også melde os - hvert værelse for sig, inden vi kan komme ind i restauranten - med det resultat, at dem, der kommer senere, bare kan gå ind, for da har damen forladt computeren. Så igen er formålet dunkelt og måske bare et udslag af vanetænkning.

Det eneste, der er virkeligt irriterende, er dobbeltdynerne, der praktiseres såvel i Frankrig som i UK og dermed også Nordirland og Irland. Det er uvist, hvem den knokkel er, der har opfundet dobbeltdynen, hvor under to mennesker skal ligge. Men han får ikke Nobelprisen for det påfund!

Et af hotellerne generer sig ikke for at tilbyde hashkager. Endda til morgenmad

En pompøs lampe over en pompøs trappe

Læs anden del her.

Andre indlæg, du vil synes om

Skriv en kommentar!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *