Hanstholm Rejser til Nordirland og Irland (2 af 2)

I Dublin, hovedstaden i Irland, er der mange skønne huse, hvor det særegne er, at deres yderdøre er ganske fine og stadselige med tympanon og i forskellige farver. Før tilhørte disse huse et lidt højere statuslag; der var plads til tjenestefolkene downstairs, nede i kælderen, men sådan er det ikke mere. I den kapitalistiske velstand i vesten har rigdommen ikke kun ramt de rigeste.

Stationsbygningen i LLanfair...

Samme tradition som i Budapest med hængelåse som symboler på sammenhold. Her ud mod floden Mersey

Efter færgen til Wales kører vi ind i centrum af Llanfair…osv, hvis lange navn efterhånden blot er en kliché. Mens vi står der og undres over det lange bynavn suser et gennemgående tog lige igennem. Ja, det burde vi måske også have gjort.

"No hard shoulders for 100 yards"

Flere gange på motorvejen ser vi et skilt: "No hard shoulders" og en tilføjet afstandsangivelse. Lidt pudsigt. Man forestiller sig, at det for den næste strækning ikke er tilladt at skubbe til andre trafikanter. Nej, det er en ekstra bane yderst mod grøften til at standse på under uheld eller lignende; på billedet se banen yderst på den anden side den hvide bil; somme tider står der brostøtter på den plads; somme tider er den ikke asfalteret og har kun løst sand; somme tider er der ingen ekstra bane de pågældende yards. Og så kommer skiltet. Vi kalder det nødsporet.

The Beatles Story

En gammel plakat fra de unge dage in the Cavern

Der stod de …

Vi var nogle, der 1963 sad med vores 15-16-årige hoveder stuvet ind i radioens FM i det, der dengang hed P3, musikradioen, og lyttede til "Love me do", der var første plade med en ukendt gruppe (det hed ikke band dengang), der virkede friskere, anderledes, mere sanglig end alt andet - og fremført med begejstring af Jørgen Mylius, en knægt på 17 år, og som det bedagede Danmarks Radio havde hyret for at få noget af Statsradiofoniens old-fernis af.
I de år begyndte moden med længere hår, og Beatles førte an. Hver tirsdag kastede vi os over radioen for at følge med i Top Tyve, og et eller andet sted oppe i hjernekulen ligger lagret nogle usædvanlige glimt. Hver uge, forekommer det mig nu, havde The Beatles igen igen slået deres egne rekorder i at ligge på USAs top 100, først med én plade, så med en anden, mens den første langsomt kravlede ned ad listen, og som jeg husker det, var de første 10 pladser i de år altid reserveret Beatles. Også herhjemme solgte de helt usædvanligt.
Det gør de stadigvæk, så derfor er et besøg på museet i Liverpool værd at overveje. Mindes den berusende ungdom, som ligger så langt tilbage og så alligevel er snært på. Tiden går, og hvem i alverden har dog fundet på det?

På The Beatles Story-museet i Liverpool (hvor ellers?) vandrer vi fra rum til rum og fra beatlernes udgangspunkt i halvtredserne til deres afsked med hinanden i ´70. Det er samtidig en rejse for os, der er vokset op med deres musik og lange hår og Jørgen Mylius og Top Tyve and everything else, you know.

Billedet stammer fra en reklame for "Imagine" i Billboard i 1971

Teksten handler om, at alle verdens mennesker burde kunne leve sammen i fred og harmoni. Selv sagde Lennon, at det var "en anti-religion, anti-nationalistisk, anti-kapitalistisk og anti-konventionel sang. Det politiske budskab bliver accepteret bare man 'strør lidt sukker på'".

Imagine there's no heaven
It's easy if you try
No hell below us
Above us, only sky
Imagine all the people living for today
Ah

Imagine there's no countries
It isn't hard to do
Nothing to kill or die for
And no religion too
Imagine all the people living life in peace
You

You may say I'm a dreamer
But I'm not the only one
I hope some day you'll join us
And the world will live as one

En anelse patetisk forekommer hjørnet med John Lennons "Imagine"-sang, der har sit helt eget udtryk: Lennons hvide flygel fra reklamen, en enkelt blomst, et billede og hans sang i højtalerne. Han synger netop om en verden uden religion og helvede og nationale konflikter, og så placerer man det paradoksalt i et religiøst udstillingsrum.
Eftersom KlitPosten.dk tidligere har mødt Paul McCartney, tror jeg lige, jeg spørger ham, hvad han synes om museets jesufiksering af hans forhenværende makker.

Anfield Road

Fint logo

Oversigt over stadion

Så er næste stop noget mere prosaisk. Anfield Road og Liverpool F.C. har mange danske fans, men i princippet er den fodboldarena ikke anderledes end Cold Trafford i Klitmøller: En græsplæne med to mål og plads til tilskuere rundt omkring. Nøgternt set.

Men det kan unægteligt ikke forbigås, at der knytter sig vældige følelser til netop dette sted. For os ældre er det nok lige så meget nabobyen, Manchester Uniteds hold, vi husker. Især fra den tragiske flyveulykke ved München 5. februar 1958.

Videre til den historiske by, York, mellem Liverpool og Kingston-on-Hull, hvor operasangere synger af karsken bælg og til stor glæde for de forbivandrende turister.
At Rebecca Newman ikke "bare" er en tilfældig sanger, der stiller sig op med en spand foran sig, går op for os. Du kan opleve hende den 11. oktober, hvis du tilfældigt er i York den fredag. Bestil billet her.

På torvet købte vi æbler og pralede af at være vikinger. Vi grundlagde denne by, sagde jeg, en anelse overmodig. For svaret kom prompte: Vi er romere! De var der nemlig længe før vikingerne.

Rebecca Newman synger i York

Nogle deltageres indtryk og udtryk

Ann Damgaard Kristensen ved de specielle "klippesøjler" ved Giants Causeway

Ole Fønss-Jørgensen ved et bord på en af færgerne

Ann Damgaard Kristensen, logistikassistent, 31, kommer fra Thisted.

– Jeg har nogle fantastisk gode rejsefæller; dejligt at vi har kunnet snakke sammen på kryds og tværs! Jeg har oplevet andre rejser, hvor det ikke har været tilfældet. Ofte oplever jeg, at folk på min alder mere passer sig selv. Formålet med turen her stemmer måske heller ikke helt overens med yngre menneskers ønsker til ferie.
– At komme ud til Giants Causeway og oldtidshøjene i Bru Na Broine var nok det største for mig. Jeg er vild med den irske natur. Jeg har også nydt godt af at se de forskellige katedraler rundt omkring på grund af deres mystik og skønhed.
– Jeg har taget denne tur for at slippe mine hverdagssysler, og fordi jeg allerede har set den sydlige del af Irland og ville gerne se den nordlige også.
– Jeg rejser også med Hanstholm Rejser, fordi det er lokalt, og fordi jeg kender en del mennesker derfra. Det giver en ro og tryghed. Måske er jeg også lidt doven, for jeg skal ikke selv stå for ret meget ansvar og planlægning. Jeg vil gerne have så meget som muligt ud af min ferie, og der sidder nogle mennesker på HR, der kan deres job.
– Jeg har måske savnet lidt mere natur, vi kunne komme ud at se. Nordirlands historie er meget barsk og drejer sig meget om Belfast og Derry, så tiden er gået der.
– Susanne render rundt med en viden, som jeg tager hatten af for. Hun ved så mange ting om alt muligt, og om episoder og oplevelser, hun genfortæller til stor interesse for os. Det giver ekstra krydderi til sådan en tur. Preben er hyggelig og varm og formår at gøre os velbefindende med sin ro og hele udstråling.
– Kartoffelmos er udbredt i Irland, og jeg frygtede at skulle køre sur i netop den spise. Men det har vi ikke fået ret meget af. Vi har tværtom fået god mad og har ikke manglet noget.
– Fine og flotte hoteller med lidt ekstra luksus i forhold til dagligdagen hjemme! Der var også forskel på dem; det ene sted med store, flotte lysekroner fra nittenhundrede og hvidkål og breeeed trappe, hvor alle fotograferinger fandt sted til de mere moderne, fikse hotelløsninger andre steder. Belfast var lidt firkantet, stift, præget af krigen, mens Dublin glimrede med varme, sang på gaderne og blomster. På hotellet i Dublin var der minsandten et træk og slip-toilet, som jeg ikke har oplevet, siden jeg var 5-6 år.

Ole Fønss-Jørgensen er på gæstelisten. Han er 65 år, læreruddannet og kommer fra Odense.
– Jeg har valgt turen efter at have søgt på nettet efter rejser til Nordirland, Liverpool og Titanic. Det kunne jeg kun finde hos Hanstholm Rejser.
– Det har været en fin tur. Alt har fungeret godt. Rundrejser er hårdt fysisk set, men meget spændende og indholdsrig. Godt organiseret, god stemning, fint selskab. Jeg er ikke typisk stamkunde, men som sjællænder kan jeg godt lide det lidt blandede, så vestjyder blandes med nordjyder og fynboer og sjællændere og sønderjyder.
– Stor frihed i at rejse alene og en balance mellem at være social og have sig selv med. Helt tilfreds med værelser og hoteller. Dygtig chauffør og dygtig rejseleder. De kan deres kram.
– Det største indtryk er Titanic, Belfast, Liverpool, Giants Causeway, sejlturen til Belfast, hele Irland. Belfast en smule dyster, baggrunden taget i betragtning.
– Jeg er ikke speciel Liverpoolfan, men der er en helt særlig aura over Anfield Road.
– York er en helt historisk by, hvor jeg tog en busrundfart, som jeg fik meget ud af.
– Har nydt at få mange informationer af Susanne undervejs. Hendes store viden er formidlet godt og klart; hendes stemme går meget fint gennem bussens højtalersystem.

 

Lene

Else har et busfirma i Tyskland, ser det ud til.

– Det var helt bevidst, at vi tog denne rejse, for der kom et godt tilbud, da vores Norgestur ikke blev til noget. Og så havde jeg jo rejst med HR før, så det var helt trygt for mig, siger Lene Vestergaard.
– Det har klappet på turen, nøjagtigt som det skulle. Pæne, rene værelser rundt omkring med gode senge, det kan jeg ikke klage over.
– Jeg vil gerne fremhæve både Dublin og Amsterdam som byer, jeg  gerne vil udforske nærmere, og den irske natur giver også lyst til at se og opleve mere.
– Endelig vil jeg også fremhæve glæden og en af fordelene ved at rejse med bus og i så lille en gruppe: Man når at få talt med de fleste i gruppen, og det var både interessant og hyggeligt.
– Måske kunne jeg savne en irsk folkemusikaften, også fordi hele flokken her kunne være samlet.
– Dublin er en by, hvor jeg sagtens kunne være en dag mere, mener Else Nystrup.
– Jeg kunne godt ønske mig en eftermiddag fri, for vi havde et hårdt program. Specielt den dag, hvor vi kunne benytte både spa og wellnesscentret på hotellet; men vi kom for sent frem og fik desværre ikke den tid til det, som var nødvendigt.
– Jeg savner også lidt en aften i fællesskab med alle gæsterne her; vi kunne for eksempel have hørt noget irsk folkemusik, det ville være oplagt. Også for sammenholdets skyld.

Gæsterne lytter til Susanne foran katedralen i York

Vi forlader UK og alle dets brexit-problemer, der har skiftet lidt, siden vi ankom for en uge og 3.243 kilometer buskørsel samt mere end 1.000 kilometer havsejlads siden.

Herovre arbejder parlamentet kun en uge ad gangen, hvorefter de har ferie i fem. Der er sikkert en del almindelige englændere, der godt kunne tænke sig sådan en arbejdstid.
Men det har vi pensionister heldigvis, der derfor har tid til at rejse.

Læs del 1 her.

Læs Hanstholm Rejser på Donau her.

Læs Hanstholm Rejser til Normandiet her.

Lars Bjarne Christensen foretog i 2015 også en rejse til Irland. På videoen her ses hans indtryk, og der er masser af irsk folkemusik. Rejsen var ikke med Hanstholm Rejser og foregik bortset fra Dublin helt andre steder. Derfor kan videoen være seværdig alligevel. Link her.

Andre indlæg, du vil synes om

1 Kommentar

  • Hyggeligt at læse og jeg /vi har for ca. 3 år siden været en del af stederne med Gislevrejser. Vi tog turen fra Edinborg over Belfast hjem over Dublin. Vi nåede en irsk aften med hele gruppen til folkemusik. jeg vil da bestemt overvej HR næste gang.Man bliver aldrig færdig med Irland…