Har du set den nye, flotte bygning ved skoven i Sårup?

Sårup er det nordligste sted, hvorfra man kan få et kig ned over reservatet fra udsigtsplatformen, der blev indviet i juni 2016. En dag er der pludselig rejst en ny bygning på stedet …

Bedst som man intetanende kommer slentrende, opdager man et helt, nybygget lille præriehus, der uden skilte eller vejvisning …

… af nogen art viser sig at være det flotteste toilet, man kan forestille sig. Faktisk kan det næsten ligefrem ærgre en, at man ikke har behov …

Fra udsigtsplatformen i Sårup kan man se ud over Hanstholm Vildtreservat og følge med i livets gang for områdets dyr og planter. Sti og platform er udarbejdet kørestolsvenligt for at sikre dårligt gående og kørestolsbrugere mulighed for at kunne opleve naturen i Hanstholm Vildtreservat.

Platformen er lavet via et fælles projekt mellem Nationalpark Thy og Naturstyrelsen, og er et glimrende eksempel på et godt samarbejde for at fremme muligheden for unikke naturoplevelser. Biler kan parkeres i den nordlige del af Tved Plantage over for Sårupvej 62, 7730 Hanstholm og derfra skal man gå nordpå via den afmærkede sti.

Information om reservatet

Området rummer et rigt dyreliv. Sjældne fuglearter yngler her, og store bestande af krondyr holder til på de uforstyrrede arealer. På grund af fredningen er der begrænset adgang, og i ynglesæsonen må man nøjes med at betragte landskabet lidt på afstand.
Hanstholm Vildtreservat består af lyngklædte klitter, så langt øjet rækker, kun afbrudt af bjergfyr, der blev plantet som et led i kampen mod sandflugten. Indtil 1930 var arealet opdelt i en mængde parceller ejet af bønder og husmænd og brugt til græsning og jagt. I 1930’erne opkøbte staten jorden, jagt blev forbudt, og i 1949 blev vildtreservatet oprettet.
Fugletårnet i Sårup, i den nordvestlige del af Tved Klitplantage, ligger højt på den gamle kystskrænt. Herfra er der en særlig god udsigt over de indre og lukkede områder af Hanstholm Vildtreservat. En god kikkert vil være en fordel.
Omkring søerne udspiller der sig et rigt dyreliv på forskellige tider af året. I marts-april kan man være heldig at opleve traner, der danser og trompeterer i kærene neden for tårnet, inden de slår sig ned på ynglepladserne i reservatet. Senere på sommeren kan man se dem spankulere rundt parvis med én eller to unger.
Et af de bedste steder at opleve krondyrene i reservatet er ligeledes fra tårnet. I sensommeren kan der i perioder samles op til 400 dyr i klitterrænet ud for tårnet. Senere splittes flokken op i brunsttiden, når de store pladshjorte har samlet hver sin rudel, som de nidkært vogter over. Når hjortene brøler ud over vildmarken en vindstille aften i solnedgangen, glemmer man nutiden og føler sig hensat til urtiden.
I træktiden besøges det indre reservat af mange rastende fugle. Hvert efterår kommer der store flokke af kortnæbbede gæs fra ynglepladserne på Svalbard, og i de senere år er flokkene af grågæs blevet større og større.
For at beskytte fugle- og dyrelivet gælder der særlige regler for færdsel i Hanstholm Vildtreservat: Hele reservatet – undtagen den del, der ligger vest for Kystvejen – er lukket i yngletiden, det vil sige fra 1. april til og med 15. juli. Man må dog stadig gå ind til fugletårnet i Sårup, som ligger 50 meter inde i reservatet. Det centrale område med de mange søer og vådområder er lukket for færdsel hele året.
Langs den gamle kystlinje kan man se en række søer af meget forskellig type. Den nordligste sø, Sokland, er trods sit næringsfattige vand og sine sandede omgivelser langs bredden bevokset med tagrør og star. Den ligner således en almindelig dansk sø.
Hvor den gamle kystlinje slår en bugt ind i landet ligger Blegsø og Tormål. Langs østsiden af Blegsø fortsætter kalkklinten ned i søen og danner her bunden, mens den vestlige del af søbunden er sanddækket. Blegsø er en såkaldt karstsø ligesom Nors og Vandet Sø.

Hvad hører sig mere til i så flotte naturomgivelser end en medbragt, god frokost og en flaske champagne? Dette er en Cremant, fordi den kommer fra Alsace. Så må den ikke hedde champagne. Det må den kun i Frankrig. I Tyskland hedder drikken sekt. Denne er frisk, sprudlende, brut, det vil sige tør, og meget smagfuld. Når temperaturen så sniger sig op over 24 grader, er det dejligt at sidde i skygge.
Noget af det mest forvirrende ved Champagne er de forskellige betegnelser Brut, Extra Brut, Demi Sec med flere.

 

Det hele drejer sig alene om, hvor meget sukker der er i Champagnen. Derfor er det meget nødvendigt at kende egne smagsløg, så man kan matche dem med den korrekte flaske.

Det er måske nok forvirrende, men der er faktisk regler for, hvornår man må kalde en Champagne for hvilket navn.

  • Brut Natural/Brut Zéro – mindre end 3 gram sukker pr. liter
  • Extra Brut – mindre end 6 gram sukker pr. liter
  • Brut – mindre end 15 gram sukker pr. liter
  • Extra Sec/Extra Dry – mellem 12 og 20 gram sukker pr. liter
  • Sec – mellem 17 og 35 gram sukker pr. liter
  • Demi-Sec – mellem 33 og 50 gram sukker pr. liter
  • Doux – mere end 50 gram sukker pr. liter

Brut Natural er altså den absolut mest tørre udgave af Champagne, mens Doux er den sødeste variant. Brug den tørre til mad og den søde til dessert eller kage.

Vi efterlader os naturligvis ikke noget affald, som andre desværre har gjort et andet sted i den thyske natur. Det hører med til god opdragelse, at man rydder pænt op efter sig selv, medmindre man er under to år eller en lille gris eller et stort svin

Fik du læst:

Fik du læst:

Skovens farligste dyr er ikke ulven!

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer