Havgassen: Hvad nu, hvis coronaen aldrig holder op?

Hanne Havgasse

Er smittetallet i Thisted ikke landets højeste eller næsten? Det bliver ved med at være højt. Alt for højt. Hvorfor? Tænk, hvis det er en ny variant, hvor vaccinen ikke virker! Den breder sig. Over hele verden!

Lad os antage, at det viser sig, at coronaen har den uhyggelige egenskab, at den muterer konstant, og at vaccinen skal ændres hele tiden, og at vi på den måde er et år bagefter. Coronaen giver aldrig op. Den overtager langsomt jorden og kvæler alt liv. Med tiden. Hvilke følger vil det kunne få for vores samfund? For os selv?

dystopi

For det første bliver vi et fattigere samfund - ikke bare her i Thy, men i hele Danmark. Når vi skal være nedlukket konstant, holde afstand og passe på, vil bruttonationalproduktet naturligvis falde. For det vil også gælde i alle andre lande.

Vores levestandard vil med andre ord falde. Og falde meget! Måske vil vi i år 2030 i stedet for at have en 70% reduktion på CO2-udledning, have en reduktion på 70% af vores levestandard? Hvad med 2040?

Det vil betyde, at mennesker vil ligge og sulte i rendestenene, at gamle mennesker dør før tid, at sygehuse og hospitaler er få og kun for de rigeste, skolegang er privat og ikke for de fleste, veje og gader bliver forsømte og derfor fuld af huller og revner, og mange må gå fra hus og hjem.

Kun de rigeste og de rigeste lande vil overleve.

For det andet vil vores ellers så pæne facade krakelere. Slagsmål og optøjer vil sandsynligvis blive dagligdags foreteelser, og politiet vil stå magtesløst. Slagord som at tage hensyn til hinanden og den slags vil forsvinde og erstattet af enhver er sig selv nærmest.

Bruttonationalproduktet (BNP)

er et mål for et lands værditilvækst, dvs. værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenester minus værdien af de anvendte råstoffer i et bestemt tidsrum, typisk et år. Det er et helt centralt begreb i nationalregnskabet og en af de allervigtigste økonomiske indikatorer. Udviklingen i bruttonationalproduktet er også i centrum, når man debatterer økonomisk vækst, idet der med dette udtryk oftest menes vækst i BNP. BNP per indbygger anvendes ofte som et udtryk for en befolknings velfærd, selvom det af en række forskellige årsager er ret utilstrækkeligt som mål herfor. Økonomer og andre forskere har derfor med udgangspunkt i velfærdsøkonomien forsøgt at udarbejde alternative mål, der bedre kan afspejle befolkningens reelle levestandard .

Velfærd

betyder de, for individet, mest ønskværdige vilkår for daglig trivsel. Velfærd som begreb anvendes ofte i debatter som synonym for Offentlige velfærdsydelser eller Velfærdssamfundet.

Velfærd stammer fra gammel nordisk "at fare vel", med den betydning at man har en god rejse. I den samfundsfordelte velfærd indgår en lang række goder som sygehusvæsen, uddannelse med mere, som man tilbyder borgerne. Et samfund, der i udstrakt grad har sådanne goder, kaldes et velfærdssamfund. I forskningsdebatten antages det normalt også, at staten i et velfærdssamfund i væsentligt omfang griber ind over for markedets primære fordeling af goder for at fordele velfærden mere ligeligt mellem borgerne. Omfordelingen af goderne sker i større eller mindre grad gennem de offentlige finanser. Begrundelserne for en omfordeling af goderne gennem staten omfatter også etiske spørgsmål, f.eks. retfærdighed og lige rettigheder for alle borgere.

Mona brokker sig over TV i TIDEN

DR kører trailere ind imellem programmerne. På den måde får vi lyst til at se et bestemt program fra bunken.

Men somme tider er lysten forvandlet til ulyst. Nemlig når den samme trailer kører og kører! Det virker omtrent lige så enerverende som TV3s reklameblokke. Med til at fodre ulysten hører speakerens manierede stemme, der i en falsetlignende modus forsøger at fremtvinge en enorm interesse for netop denne udsendelse.

Hvad med en aften at køre med en totalt uengageret og viljeforladt gammelmandsstemme, der træt og uden modulation messer ord til trailerne?

Fik du læst:

Fik du læst:

Dennis Defekt: Har cigaretterne den rigtige pris?

Andre indlæg, du vil synes om:

Lukket for kommentarer