Jens Yde beretter om at tilhøre the “Anglo-Saxon”- race. Her er han som 23-årig tæt på den ukrainske grænse

– Jeg har brugt hundreder af timer på slægtsforskning. Har fået udfyldt min såkaldte anetavle tilbage til år 1600 på ikke færre end 438 pladser. Af disse 438 mennesker er ca. 425 født i Thy. De har levet fordelt i mange sogne ud over det thyske land. Flest, omkring 25 procent, af mine forfædre er født i Hillerslev sogn, heraf min formoder i direkte linje, Ane Christensdatter Led, født 1689. Næstflest aner opgjort efter fødested kommer fra Nørhaa sogn.

– Jeg (BY31749 på kortet, klik for forstørrelse) er født i Thisted i 1953. Var guide/rejseleder i de varme lande for nordiske turister, nord og syd for Middelhavet, og blev i firserne uddannet journalist på Journalisthøjskolen. Nu er jeg gået af 😁. Jeg har fået lavet dna-analyser, som bekræfter, at jeg er direkte efterkommer af Jens Madsen Yde, født 1706 i Stagstrup, og som noget temmelig nyt har en ekspert, Rob Spencer, genskabt rejseruten fra mine forfædre i direkte mandslinje tilbage fra Chad-søen i Centralafrika for 240.000 år siden og frem til min nuværende bopæl  i det nordlige Aarhus nær Skejby Sygehus.

 

Min erfaring fortæller mig, at mange her straks spørger “om der er nogen uægte” iblandt? Her må jeg sige – til nogen overraskelse for mig selv – at jeg ikke har fundet en eneste forfader/formoder, der er opført som “uægte”.

Jeg mindes fra min skoletid, hvordan især landbobørn spurgte, om jeg kendte til italienere og om jeg vidste hvad belgiere var, for jeg havde vel hørt om de jyske? Det syntes de var sjovt, men jeg kendte godt til de høns og de heste for mine bedsteforældre var født i Sønderhå/Nørhå og Nors/Skinnerup.

Senere spurgte de til min egen race, og det har jeg ikke kunnet svare på, før jeg i 50-års alderen kom til Amerika, hvor de opgør folk på den måde i utrolige detaljer. En ekspert sagde uopfordret til mig, at jeg kunne sige, hvad jeg ville, men jeg tilhører uden tvivl the “Anglo-Saxon” race – og det må I andre thyboer vel også gøre så. Det var et emne, vi ikke måtte diskutere i gymnasiet på Munkevej hos adjunkt Refsgaard, mener jeg, og madammen i brødudsalget råbte højt til unge kunder, der forsigtigt spurgte til hendes race, “Sig mig, I unge mennesker, har vi ikke haft krige nok?”

Jeg kunne så efter år 2000 rejse hjem fra Amerika og selv læse om “Anglo-Saxons”, anglere og saksere, som var nogle halvvilde mennesker, der omkring år 400 stormede fra Nordtyskland til England og gjorde grimme ting mod de kristne der, hvorefter de slog sig ned og blev landbrugere.

Der var en tredje angribende gruppe, der var så grumme, at de slet ikke blive nævnt, nemlig “jutes”, altså jyder, hvorom det på kort vises, at de roede fra Limfjorden til Kent i Sydøst- England og overfaldt de dér boende. Der kom endda to bølger af disse angreb. Århundreder senere kom vikingerne med Odin og Thor fra Norge, Sverige og Danmark og angreb folkene på de britiske øer, som nu igen var kristne. Der blev sejlet frem og tilbage mellem de britiske øer og Skandinavien, til sidst med Svend Tveskæg, hvorefter tingene faldt nogenlunde til ro efter 1066.

Efter opdagelsen og indvandringen til Amerika fik dem, der ser ud som os, navnet Anglo-Saxons, selv om vi vel lige så godt kan sige Jute-Anglo-Saxon om os selv, hvis vi møder en interesseret amerikaner eller afrikaner på et krydstogtskib (dette er mit eget set-up, og andre kan så komme med andre udlægninger af det prekære spørgsmål). Almindeligvis siger jeg “from Denmark”, hvis jeg bliver spurgt til min herkomst, og det vil jeg også opfordre andre, især de unge, til at gøre.
Man kan f. eks. se på Aalborgs venskabsby Racine, Wisconsin, hvor “The racial makeup of the city is 61.8% White, 22.6% African American, 0.5% Native American, 0.8% Asian, 10.3% from other races, and 4.0% from two or more races. Hispanic or Latino of any race are 20.7% of the population”.

Hillerslev Kalkværk Datering: ca. 1950
Kalkgraven med arbejdere og tipvognstog. På skrænten ses vogne fra Thisted-Fjerritslev banen.
Hillerslev Kalkværk Datering: ca. 1950
Arbejdere på Hillerslev Kalkværk.
Kortegård i Skovsted Datering: ca. 1945
Jens konfirmeres som 13- årig
Oddershedemark, Skovsted Datering: ca. 1946
Ca. 1946. Tærskedag på Oddershedemark, Skovsted.

Fotos fra Thisted Lokalarkiv