Da min schæfer skulle bedømmes på hundeshowet (5)

På  hundeshowet skulle King naturligvis deltage i skønhedskonkurrencen. Da jeg sagde til cheftræneren, at den også skulle med, kiggede han længe på mig og nikkede så: Javel.
Du mente jo, at den ser godt ud, sagde jeg forventningsfuldt.
Det var dengang, svarede han. Nu har den jo vokset sig større.

Det undrede mig en smule. Jeg tænkte, at han nok var bange for, at alle de andre deltagere ville blive sat så grundigt til vægs, at hele showet ville blive en forfærdelig fiasko. Det ville ikke være godt for klubben. Men jeg insisterede på, at King også skulle have, hvad der tilkom ham. Han kunne jo ikke gøre for, at han var så enormt velskabt og flot, stor og stærk.

En af de andre misundelige hundeejere, der oven i købet var min nabo, mente, at King nærmere lignede en bjørn og var forundret over, at den ikke gik på bagbenene, mens han grinede dumt. Naboen var sådan en, der bare skulle være sjov hele tiden. Vi stod og så på hans lille, søde, unge tæve og min store, flotte han, der legede så godt sammen der på træningspladsen. Med et var det ikke så sjovt mere. Der trak en kølig vind ind fra vest, mærkede jeg. Jeg ignorerede naboen med ret smalle læber, fordi jeg ikke helt var klar over, om han mente det, eller om han bare var eksotisk. Jeg kunne da også godt tænke mig at være lidt sjov.

Kort efter hændte der noget, der fik hans humorbarometer til at falde  - og mit til at stige.

Hans tæve var alene hjemme og stod ude i sin hundegård. King gik rundt i entreen og var noget urolig, og der forstod jeg hvorfor, da jeg så tæven slikke sig mellem benene. Tæven var kommet i brunst, og det kunne King både lugte og fornemme. Nå, gamle dreng, er du nu nået dertil, sagde jeg venligt til ham, for jeg vidste jo godt, hvad han tænkte på og kantede mig ud ad døren og hen til tævens hundegård. Hun så bare flygtigt op, da jeg nærmede mig. Jeg lukkede hende ud.

Jeg skyndte mig ind igen og iagttog fra køkkenvinduet, hvad hun ville gøre. Nu stod hun uden for vores dør og peb lidt for at spørge, om King måtte komme med ud og lege. Åh, det var da synd for hende! Selvfølgelig måtte han da det! Han ville også gerne, for han kradsede på døren, kunne jeg høre. Jeg er ikke sådan en smålig en, der ikke under andre noget godt, og da det så ud til at blive Kings første date, lukkede jeg ham ud, og der var heller ikke så meget snak mellem dem.

King Kong gav hende ordentligt baghjul, hvilket man kun burde forvente af en sund og rask hanhund, når naboens søde tæve i løbetid kigger indenfor. Tæven var da tydeligt interesseret, idet hun stod helt stille med himmelvendte øjne under akten. Jeg greb naturligvis ikke ind, men kiggede diskret til siden. Mens King således opdagede helt nye sider hos sig selv samt - ikke mindst - hos sin legekammerat og fulgte naturens kald, eller hvad det hedder, når man går til den, gik jeg i køleskabet efter en kold øl og følte en sær tilfredshed, mens jeg afventede naboens hjemkomst. Tæven havde jeg forsvarligt lukket ind igen. Hun så noget træt ud.
Resten af dagen var King helt rolig og lå bare og sukkede i sin kurv. Jeg kan tage fejl, men jeg syntes så bestemt, at han havde et saligt smil om munden.
Da naboen kom hjem, gik jeg ind til ham og sagde ligesom grisehandleren i Matador: Ja, din tæve stak sgu af fra sin gård. Du må have et hul et sted. De mødtes, og ja! Min King har lyksaliggjort din Susi. Jeg kunne ikke nå at gribe ind!
Tævens ejer blev i ringe humør. Mildt sagt. Han slammede døren i efter sig uden at sige noget. Tak er kun et fattigt ord mumlede jeg!

Nå, pyt med naboen.

Jeg så mig om. Han var ikke med til showet her. Måske må gravide tæver ikke deltage.

Så blev det King Kongs tur.

(Læs første afsnit af hundesagaen)

 

Andre indlæg, du vil synes om

Skriv en kommentar!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *