Gedeckt

Da min elskede og jeg tilbragte efterårsferien for mange år siden på en lille hyggelig kro i Plön i Tyskland, var vi nogle andre, end dem vi er i dag. Altså indeni, forstås.
Sent om aftenen ankom vi til kroen og blev venligt modtaget af kromutter, der forklarede os, at næste morgen ville selveste krofatter servere morgenmaden.

Efter at have sovet godt m.m. om natten gik vi ind i krostuen om morgenen og valgte et bord henne ved vinduet med den pragtfulde udsigt ud over noget skøn natur. Vi var de eneste gæster.

Det varede lidt, inden krofatter kom. Han standsede, da han så os.
Hvad fanden? Det var jo Herman Göring! Han havde overhovedet ikke begået selvmord under Nürnbergprocessen.
Stor og korpulent stod han med begge hænder i siden og stirrede på os. Så strakte han højre arm ud og svingede den over til siden og pegede, mens han højt og klart udtalte hvert ord for sig:
"Da habe ich den Tisch gedeckt!"
Ja, men så flyttede vi naturligvis over til det rigtige bord. Lydige, samarbejdsvillige og velopdragne. Unge, naive, rødkindede, blåøjede danskere.

Den var ikke gået i dag.

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer