Jehovas Vidner på besøg. Pris: 13.600 kroner.

 

Dørklokken afslørede to pæne, unge mennesker, hver med en mappe og noget papir i hånden.

- God dag, jeg hedder Louise, og det er …
Hun vendte sig om for at præsentere ham, men blev afbrudt af matrikelejeren:
- Hvem har bedt jer komme her? Er det ikke nok for jer, at I er glade for jeres usynlige ven og lever efter det? Hvorfor skal vi andre høre om det? Hvor stammer denne ubændige trang til at udbrede jeres forestillinger, og at I absolut skal krabbe andre ind i jeres fold?
Farvel!
Jeg smak døren i, olm og sur. Det er en god yderdør, vi har, for den larmer meget højt, bare man smækker til.
Uheldigvis gik en ramme løs, og et vindue faldt ud og gik i stykker. Samtidig blev hængslet bøjet, og da døren herefter ikke kunne lukkes længere, måtte vi købe en ny.

Den er nu sat i, og vi har betalt den. 13.600 kroner.

Før

Efter

Andre indlæg, du vil synes om

Lukket for kommentarer